Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
333 skes uden Forstyrrelser t hans Avlsbrug ? — Nexeldnften alene til- byder her et storre Spillerum. — Jeg formener, at alle sædvanlige Kornsorter bor dyrkes i det Forhold, som et, efter Jordbund og en fast Plan indrettet Agerbrug kræver det, og Dieblikkcts hoiere eller lavere Priser paa det Ene eller det Andet bor ikke gjore Dyr, feren raadvild deri, da Misforhold af dette Slags sjælden ved- vare længe. Af den animaliske Production har unægtelig Qvægstalden givet den reelleste Indtægt og det meste Overskud. Den Mand, som i de sidste 12-16 Aar har havt sin Stald nrueligst godt be- sat, baade med Malkekoer og Fedeqvceg, er ikke nedtrykket af Ti- dernes Tyngde. Blot en taalelig god Besætning allerede har reddet Mange fra Undergang og lagt Grunden til, atter at hæve sig, uagtet Priserne paa Fedeqvæg heller ikke altid have været me- get hoie. Denne Gjenftand er nærmere omhandlet i 18de Afde- ling, hvortil henvises. — Smorret har staaet i hor, det har staact i lav Priis, og Bondekonen, som til een Tid ei fik over 12 å 14 ß. for Pundet deraf, hjembragte til andre 28-32 ß. Skal Bonden, som har besat sin Stald med Malkeqvcrg og et betyde- ligt Tillæg, deels til dets Vedligeholdelse, men især til Fedning, nu — da Smørret stiger til 32 ß., hastig skille sig ved sine unge Stude og kjobe Malkekoer istedet for dem? — skulde han, naar Konen fortrcedelrgen kommer hjem fra Byen med sine 12 eller 14 g. for et Pund Smor og knurrer, at det ei kunde betale sig længer at kjerne, nu strap toenke paa, til Efteraaret at golde en Deel af sine Koer til Fedning?! — Stadighed i det foresatte Maal forer sikkrest til at bestaae ved Landbruget. Men med modent Overlæg skal man bestemme sig dette Maal og ei glemme derhos at tage alle Localforhold, især Jordbundens Beskaffenhed, dens oieblikke- lige Kraft og hvortil den i Tiden kan bringes, under Overvejelse. En med mueligst godt Qvæg vel besat Stald, hvori, efter Lod- dens mere eller mindre gode Græsning vg Hoavl, Malkeqvæget eller Tillæg til Fedning er overvejende (hvis ikke Leilighed til Melkens fordeelagtige Salg raader udelukkende til hiint) bor være vore Bonders og de mindre Avlsgaardes forste Formaal. Dette kræ- ver og fremmer betydelig Seed- og Foderavl, iscer Kartofler til Fedning. Er Soeden om Efteraaret i taalelig Priis eller grundet