Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
333
skes uden Forstyrrelser t hans Avlsbrug ? — Nexeldnften alene til-
byder her et storre Spillerum. — Jeg formener, at alle sædvanlige
Kornsorter bor dyrkes i det Forhold, som et, efter Jordbund og
en fast Plan indrettet Agerbrug kræver det, og Dieblikkcts hoiere
eller lavere Priser paa det Ene eller det Andet bor ikke gjore Dyr,
feren raadvild deri, da Misforhold af dette Slags sjælden ved-
vare længe.
Af den animaliske Production har unægtelig Qvægstalden
givet den reelleste Indtægt og det meste Overskud. Den Mand,
som i de sidste 12-16 Aar har havt sin Stald nrueligst godt be-
sat, baade med Malkekoer og Fedeqvceg, er ikke nedtrykket af Ti-
dernes Tyngde. Blot en taalelig god Besætning allerede har
reddet Mange fra Undergang og lagt Grunden til, atter at hæve
sig, uagtet Priserne paa Fedeqvæg heller ikke altid have været me-
get hoie. Denne Gjenftand er nærmere omhandlet i 18de Afde-
ling, hvortil henvises. — Smorret har staaet i hor, det har staact
i lav Priis, og Bondekonen, som til een Tid ei fik over 12 å 14
ß. for Pundet deraf, hjembragte til andre 28-32 ß. Skal
Bonden, som har besat sin Stald med Malkeqvcrg og et betyde-
ligt Tillæg, deels til dets Vedligeholdelse, men især til Fedning,
nu — da Smørret stiger til 32 ß., hastig skille sig ved sine unge
Stude og kjobe Malkekoer istedet for dem? — skulde han, naar
Konen fortrcedelrgen kommer hjem fra Byen med sine 12 eller 14
g. for et Pund Smor og knurrer, at det ei kunde betale sig længer at
kjerne, nu strap toenke paa, til Efteraaret at golde en Deel af
sine Koer til Fedning?! — Stadighed i det foresatte Maal forer
sikkrest til at bestaae ved Landbruget. Men med modent Overlæg
skal man bestemme sig dette Maal og ei glemme derhos at tage
alle Localforhold, især Jordbundens Beskaffenhed, dens oieblikke-
lige Kraft og hvortil den i Tiden kan bringes, under Overvejelse.
En med mueligst godt Qvæg vel besat Stald, hvori, efter Lod-
dens mere eller mindre gode Græsning vg Hoavl, Malkeqvæget eller
Tillæg til Fedning er overvejende (hvis ikke Leilighed til Melkens
fordeelagtige Salg raader udelukkende til hiint) bor være vore
Bonders og de mindre Avlsgaardes forste Formaal. Dette kræ-
ver og fremmer betydelig Seed- og Foderavl, iscer Kartofler til
Fedning. Er Soeden om Efteraaret i taalelig Priis eller grundet