Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
345
Krostuen ei var istand til at fore sine Trin ligefrem; den Bonde
eller Tjenestekarl, som oiensynlig ei kunde lede sine Heste, men
skulde ledes afdisse, burde, hvor Politiets Die blev ham vaer, ta-
ges under Forvaring, indtil Sands og Fornuft vendte tilbage. Et
passende Aflukke ved Arresthuset, alene indrettet til Personer i
denne Tilstand, et Slags Sti, burde modtage dem, uden fore,
gaaende længere Forhor, end at Politimesteren havde ovcrbeviist
sig om, at det ham tilførte Subject ogsaa virkelig befandt sig i
den Tilstand, at det trængte til, roligen forst at udsove sin Ruus.
Ueftergiveligen maatte han ligge een Rat udi dette Gjemmesked —
Arrest kalder jeg det ikke, thi saaledes mener jeg ikke, det ffulde
betragtes; — og efter saaledes at være tilbagegiven til Fornuften, var
han da at flippe uden videre Straf, end den, som han selv maatte
finde i at have været indelukket paa et Sted, som snart vilde
blive betegnet med et bespottende Dgenavn. Heste og Vogn —
hvis de havde været Subjectet betroede, eller det som disses Herre
havde fort dem med sig, bleve overgivne til den Vært, i hvis Skjenke,
stue han havde ladet blive Fornuften tilbage, og denne maatte
være ansvarlig for dem. Jeg troer vist, hvor lidet vor Bonde
endog har Folclse for det Skamfulde at drikke sig fuld, saa vilde
han dog ei være ligegyldig imod, paa denne Maade at komme til
Fornuft igjen, og man korde vel love sig en fortrinlig Virkning
heraf mod Fyldenets Uderligheder.
Uprivilegerede Udff;enksteder, og ofte ogsaa omgaaende
Skjenkere — især ved offentligt Arbeides Udførelse — ere endnu
fordærveligere, end de privilegerede Kroer. De tillokke Tjeneste-
folkene, især Arbejdsmanden, som bortsvirer der enDeel af den
om Dagen fortjente Skilling, medens den anden Deel anvendes
til at medtage nogle Pægle til den næste Dag, for at kunne ud,
holde, indtil Aftenen alter byder ham det fulde Horn. Mange
ere straffede for ulovligt Krohold; thi her finder ei sjælden Klage
Sted fra Husbondens Side; mange udsælge derimod blot pæg-
leviis, uden at udskjoenke, hvilket ei saa let finder Angivere eller
tilsteder Opdagelse. SRcn ogsaa dette Udsalg i det Smaae —
ofte paa Leedit er meget skadeligt og fortjener ei mindre Polt«
siliets fulde Opmærksomhed.