Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
345 Krostuen ei var istand til at fore sine Trin ligefrem; den Bonde eller Tjenestekarl, som oiensynlig ei kunde lede sine Heste, men skulde ledes afdisse, burde, hvor Politiets Die blev ham vaer, ta- ges under Forvaring, indtil Sands og Fornuft vendte tilbage. Et passende Aflukke ved Arresthuset, alene indrettet til Personer i denne Tilstand, et Slags Sti, burde modtage dem, uden fore, gaaende længere Forhor, end at Politimesteren havde ovcrbeviist sig om, at det ham tilførte Subject ogsaa virkelig befandt sig i den Tilstand, at det trængte til, roligen forst at udsove sin Ruus. Ueftergiveligen maatte han ligge een Rat udi dette Gjemmesked — Arrest kalder jeg det ikke, thi saaledes mener jeg ikke, det ffulde betragtes; — og efter saaledes at være tilbagegiven til Fornuften, var han da at flippe uden videre Straf, end den, som han selv maatte finde i at have været indelukket paa et Sted, som snart vilde blive betegnet med et bespottende Dgenavn. Heste og Vogn — hvis de havde været Subjectet betroede, eller det som disses Herre havde fort dem med sig, bleve overgivne til den Vært, i hvis Skjenke, stue han havde ladet blive Fornuften tilbage, og denne maatte være ansvarlig for dem. Jeg troer vist, hvor lidet vor Bonde endog har Folclse for det Skamfulde at drikke sig fuld, saa vilde han dog ei være ligegyldig imod, paa denne Maade at komme til Fornuft igjen, og man korde vel love sig en fortrinlig Virkning heraf mod Fyldenets Uderligheder. Uprivilegerede Udff;enksteder, og ofte ogsaa omgaaende Skjenkere — især ved offentligt Arbeides Udførelse — ere endnu fordærveligere, end de privilegerede Kroer. De tillokke Tjeneste- folkene, især Arbejdsmanden, som bortsvirer der enDeel af den om Dagen fortjente Skilling, medens den anden Deel anvendes til at medtage nogle Pægle til den næste Dag, for at kunne ud, holde, indtil Aftenen alter byder ham det fulde Horn. Mange ere straffede for ulovligt Krohold; thi her finder ei sjælden Klage Sted fra Husbondens Side; mange udsælge derimod blot pæg- leviis, uden at udskjoenke, hvilket ei saa let finder Angivere eller tilsteder Opdagelse. SRcn ogsaa dette Udsalg i det Smaae — ofte paa Leedit er meget skadeligt og fortjener ei mindre Polt« siliets fulde Opmærksomhed.