Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

349 Hsstmaades Ombyttelse mod en nyere, som vel leverer et bedre Ho, men derhos, selv under stadigt Veir, forvolder een Hostreise mere, hvilket i en travel Tid ingenlunde kan ansees for ubetyde- ligt, men under ustadigt Veir, hvor den egne Hosts gode Udfald meeft afhænger af de enkelte bedre Dages Benyttelse, er saare tryk, kende; thi netop da bliver Hostarbeidet, ved de idelige sorgjeves Reiser, næsten utaaleligt, og mange hele og halve Dages Torveir, som kunde være benyttet paa egne Marker, gaaer nu fuldkommen tabt, idet Tiden tilbringes paa Frem- og Tilbagevejen, eller, under Forventning af sig opklarende Veir, snart paa Hovmarken snart hjemme; thi intet Betydeligt kan Landmanden foretage sig ved sin egen Host, forend han er fuldkomment færdig med Hoveriet. Foruden Hoveriet ere de offentlige pau det ufrie Hartkorn hvilende ZEgter og Frireiser en vigtig Gjenstand for Overveiel- se, med Hensyn til at gjore dem mindst byrdefulde. Den Mening, at det var rigtigst, at alt offentligt Arbeide af dette Slags blev overdraget til Mindstbydende efter afholdte Licitationer, hvorncest Arbejdets summariske Belob var at fordele over hele Landets contribuable Hartkorn, har, forsaavidt det Forste under alle Omstændigheder var udforligt. Det for sig, at megen Kraftspilde bortfaldt, og at hele Landet tog ligeDeel i disse Byrder. Dersom man kunde antage, at enhver Agerdyrker til alle Tider havde tilstrækkeligt Arbcide for sine Heste, enten ved Iorddrift og Jordforbedring, eller ved andre lønnede Kjorsler, saa kunde der ikke være to Meninger om, at denne Maade at faae det offentlige Arbejde udfort var den rigtigste, hvorved dog Commune- Arbeide vel ei kunde komme til at indbefattes under den almin» delige Repartition; men da Bonden til mange Tider kun har meget lidet at bestille for sine Heste og uden Afsavn ofte kan und, være sin Karl eller en Dreng, som tidt kan bruges til at Ejere en tilsagt Reise, saa er det uncegteligt, at denne Rejse er kommer til at staae ham faa dyrt, som om han ffulde betale for den, selv om der kunde være en Miils Bei eller længere til Lilsigelsesstedet. Bevirke altsaa Fricegterne uimodsigeligen endeel Kraftspilde, saa hce, ves dette Zarter derved, at ellers uanvendelig Kraft bliver sat i Virksomhed. Uden Tvivl vilde de Hartkornsbrugere, som laae nær saadanne Steder, hvor de betydeligere Arbeider skulde ud-