Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

351 hvis Hesteog Vogne ei ansaaes for at tillade Fremforselen af for- svarlige Læs, hvilket ved de især i en tidligere Periode forefal- dende mange Pligtreiser ofte gjorde dem langt bprdefuldere, end de i sig selv ellers vare det. Skulde altsaa det offentlige Arbeides Overdragelse til Mindstbpdende, hvor dets Natur tillader det, enten ikke sindes at svare saaledes til Forventning, at det var raadeligt, derfor at op- give det Bestaaende, saa troer jeg, det var især ønskeligt, atArbeidet under det strengeste Tilsyn til dets forsvarlige Udførelse, saa meger som mueligt deeltes imellem de Wgtpligtige, for at Bon, den, saavclsom og Tjenestefolkene, til Agerdyrkerens eget Gavn, engang kunde afvcennes med den under Fleng - Arbeidet rodfæ- stede Mening, at det, hvor offentligt Arbeide skal forrettes, er nok, naar. blot en Vogn eller et Bud moder, ligemeget, hvad der- med udrettes. En ikke ubetydelig Deel Reiser foraarsages ved Kirkers og Skolers Vedligeholdelse. Om Kirkerne bestemmer Loven, at Eie, ren af Tienden og Kirkens øvrige Indtægter stal paa egen Be- kostning vedligeholde den; dog forpligtes Sognets Bonder til eet eller to Læs Materialiers Transport fra nærmesteKjodstad,hvor de ere at faae, men ei længer, end 6Mile, og ei i Sædetiden eller Ho- sten. Senere Reskripter have forandret dette til 4 å 5 Reiser paa 1 å 3 Mile, uden at almindeligen Hohosten derved flulde komme til Undtagelse. Ogsaa Huusmændene erder paalagt Pligtarbejde som Handlangere hos Haandværksfolkene m. v. paa een Kalk- flager nær, som Kirkens Eier skal holde. En Forfatter, som i Kjøbenhavns Skilderi for 1823 har behandlet 2Emnet om Fri, cegter, kalder dette, vist nok ikke med Urette, et ubegrændset hoveri; og man kan vel heller ikke andet end bi-alde ham deri, at det synes billigt, at, hvo som har Kirkens Indtægter, ogsaa for egen Regning burde besorge Alt til Kirkens Vedligeholdelse, i det Mindste, indtil det var beviist, at det ei kunde skee for Det, Sog, nets Beboere, fom Kirketiendeydere, allerede bidrage dertil. Dar det forblevet ved de i Loven derom bestemte, een eller to Reiser aarlig fe>r at hente MateriaUer til Kirken fra nærmeste Kjobstad, hvor de vare at bekomme, saa vilde disse ZEgter ei kunne være extenderede til at hente Haandvcerkere og deres Voerktoi, hvortil nu