Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

saaledes, at samme til ingen Tid kan være skadelig for det græs- sende Stutteri. 11. At ingen Jord ved Stutteriet maa herefter benyttes til Dyrkning, som er mere end 4500 Alen fra Stedet, hvor Kornet indhostes og hvorfra Gjodningen udkjores. 12. At Ploiningen i Stutteriets Marker maa ffee ved Stut- teriets Hopper om Efteraaret, og Harvningen om Foraaret saavidt mueligt ved de golde Hopper, men om Efteraaret ved Nytter- og Materialhestene, og at en Lrediedeel af Gjodningen maa udkjo- res ved Material- og Rytterhestene, og § ved Stutteriets Heste. 13. At de fornødne Avlingsredskaber maae anskaffes efter- haanden som det behoves, og vælges af det bekjendte og bedste Slags. 14. At Dyrkningsmaaden af Stutteriets Jorder maa for det forste bestaae i at lade Markerne opbryde til Havre om Efter- aaret, Aaret derpaa besaaes med Byg, tredie Aar med Rug, og gjodes for igjen at udlægges til Ho og Græsning, samt at ikkun i enkelte Tilfælde nogle passende Pletter maa besaaes med Hvede eller andre Scedarter, hvorhos det dog maa være Stutteridirec- tionen tilladt i Fremtiden at forandre Scedarterne, saaledes som det til Stutteriets Gavn og til Besparelse eller større Fordeel, kunde findes tjenligt. 15. At saamange af Græsmarkerne, som kunne undværes fra Stutteriets fornødne Græsning, maae anvendes til Slagmarker, og at, saavidt mueligt, ingen Mark udlægges til Græs, uden at besaaes med konstige Græsarter eller med Hofro. 16. At man soger at gjore Markernes Jttddcling saaledes: at paa enhver Mark bliver en Skovlund til Skygge forHestene, og at hvor en saadan Lund ikke kan anlægges, da udlægges et Stykke Jord paa 2 Tdrs. Størrelse til en saadan Lund. 17. At ved Indretningen efter fornævnte Plan hensees til, at for bestandig kan haves et Qvanturn af 3600 Læs Ho og nu for Tiden 4100 Læs paa Frederiksborg Amt. 18. At de foreflagne 532 Tdr. Land, bevoxne med Skov, maae successive afdrives i de forffjellige Vange, hvilken Afdrivning kan ffee i 12 Aar efter Stutmesterens Paaviisning til Forstvæ« senet. i