Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

34 ældgammel Tid dyrkede. Dette indbefattet under Jordens Ansæt- telse, var Principet vist meget rigtigt, dersom Regjeringen virke- lig havde kunnet udrede alle til Opdyrkning fornødne Omkostnin- ger, som maaffee paa mange Steder kunde være anflaaede tit den forbedrede Jordstræknings fulde Værdi, og som saaledes altsaa kun Tid efter anden lod sig iværksætte af Dyrkerne selv, ved at an- vende Gaardens Kraft dertil, især paa Tider, hvor den ikke sav- nedes paa andre Steder, eller kunde gjores indbringende uden for Avlsbruget; thi uden det kan Opdyrkningen af meget skov- og fteenbesatte Jorder næsten aldrig betale sig, naar dette Arbeide blot betragtes med Hensyn til det Percuniaire, og saaledes vilde en fuldkommen Rydning og Jordforbedring paa disse Skovegnes raae Marker vistnok have medtaget Summer, som Regjeringen vel ikke torde have bestemt dertil. Denne Betragtning har sikkert paatrcengt sig dem, som ledede Jordlaxationerne, ligesom Bestem- melsen, at kun Z- af de til de nødvendigste Forbedringer fornødne Summer bleve udbetalte, vel ogsaa har havt Indflydelse paa de- res Anskuelse; og saaledes er det forklarligt, at mange Udlodder, som især vare besatte med Skov og Krat, men derved havde en god Jordbund, fljsndt imod Principet, have modtaget en lavere Taxation, end andre dengang allerede Under Ploven værende Jor- der af ringere Godhed. Bed at efterses Arvefæsternes Skjedekort, hvor den ældre Iordtaxation sindes angiven, kan man paa mange Steder overbevise sig herom. En anden Grund, at Jordernes rig- tige Taxation ofte er forfejlet, ligger maaffee netop i den Foran- staltning, hvorved man troede at srkkre Rigtigheden, at man nem- lig raadforte sig in pleno med Beboerne. Disse vidste Hensigten af Jordtaxationen, og da de almindelige« havde en Modbydelig- hed mod Udflytningen, blev saaledes atter Indjorden ofte opskruet for hoit mod Udjorden, for derved at uddrive sig indbyrdes. Af endnu levende, eller for kort Tid siden forst afdøde Mænd, har jeg ofte horttale om detumultuariskeForhandlingervedJordtaxationen, og hvorledes man overbod sig, blot for at blive i Byen. At No- gen skulde have misforstaaet Jordtaxationens Aand til den Grad, at sætte en Byes bedste Jorder til Taxt 24, uden Hensyn til, om de svarede til denne Ansættelse, og de ovrige i Forhold dertil, er næsten utænkeligt. Imidlertid sindes enkelte Byer ansatte saa bote