Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

39 At skaffe Bonderne Fred paa dereS af Foelledstab udffiftede Lodder, var en ikke mindre vigtig Gjenstand for Commissionens Bestræbelser. Men ei heldig var man her, og aldrig har der existeret større Ufred, end netop efter Udskiftningen; heller ikke kunde dette være anderledes. Inden Udstiftningen havde Bønderne deres Sædemarker og deres Græsmarker i samlede Strækninger for sig, og hverken de vogtede Faar og Sviin eller det sig af Toier losflaaende Qvæg, eller Hestene, ei heller Mvret i sit vidt- udstrakte Herredomme, som endog lyste Fred over Svinene, kunde, da Rugmarkerne vare samlede, gjore saa megen Skade, som efter Udstiftningen, hvor hver enkelt Lod indeholdt alle disse Forstjellig- heder i den meest brogede Blanding. Bed Hegn fegte man at bevirke, hvad alene Lovbud kan udrette, og da tilstrækkelige An- ordninger til at sikkre Landmandens Frembringelse for Odelæg, gelse ved lost omdrivende Kreaturer manglede, greb man til det kostbareste og tillige meest uhensigtsmæssige Middel, at opfore udvendigt Hegn, selv allerede ved dets Anlæg mistvivlende om, at Hensigten derved vilde opnaaes, hvilket noksom fremgaaer af Tendentsen i Indledningen til 7bc Afsnit i Etatsraad Hansens Skrift af 1790, om de Indretninger, hvorom her er Tale, hvor ikke alene tilstaaes, at en betydelig Deel af Commissionens Fond dertil vilde medgaae, men at man ogsaa ansaae det for ikke umueligt, at, uagtet Hegnets Forsvarlighed ved Pengehjoelpens Udbetaling, det dog om nogle Aars Forlob vilde sindes forfal- det. Ligesom til Troft for denne sørgelige — og fuldkommen stadfæstede—Overbeviisning, tilfoies, at en anden Hensigt med Heg- ningen ogsaa var, at faae en sikker Grændse mellem Lodderne; dyrt betalt rigtignok, nnar Omkostningerne af Diger med dobbelte Grofter, det sædvanligste Hegn, betragtes, og Jordspilde derved tillige haves for Die! — Forordningen om Hegn og Fred af 29 Oct. 1794 udkom nogle Aar efter fuldendtUdffiftning, og Aanden i denne Forordning vidnerom ubetinget Tillid til, ved Hegn, og kun ved Hegn, at kunne faae Fred. Men dens Utilstrcekkelighed viste sig paa det sørgeligste, og Markernes fredløse Tilstand bestod, indtil, un- der 9 Juli 1817, alle Fredsindedes Onsker bleve opfyldte, ved at see det forrige Princip, med Hensyn til Markfred, styrtet. Havde Com- missionen under Udskiftningen formaaet Hans Majestæt til, at stjenke