Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
63 som ved Kattegattet har fordrevet Beboerne, saa sinder her dog aldrig en truende Bevægelse Sted; maaskee fordi Sundet ikke opstylter saa store Masser deraf, og fordi de ostlige Vinde sjælden vedvare længe i den tørre og hede Aarstid, de vestlige derimod maatte fore Sandet tilbage i Havet. Efter dette Billede af disse Sognes Jorder maa jeg endnu tilfoie, at udi Birkerod Sogn, en liden Deel af denne By, saa- velsom af Bidstrup, endeel af Isterod, en betydelig Deel af Usserod og af Sandberg; udi Blaustrod Sogn, lidet af Blau- strod, en storre Deel af Lusserod, Sandholm, Gummelyst, Agil- legaard, Mortenfkrup og flere her liggende Steder, endelig lidet af Selsmark og Nebbegaard, maae henregnes til de bedre, ofte til en meget frugtbar Leer, Sand og Muldblanding, paa enkelte Steder ved en langvarig, paa færre ved en ret god Drist til en betyde- lig Grad af Frugtbarhed stegne Jorder. Derimod ere mange Strcekninger her ogsaa temmelig raae endnu, og forst i de seneste Aarsnese tagne under Ploven. Mindst opdyrket, og deels ganske raa, deels fuldkommen nopbrudt endnu, er en betydelig Stræk, ning i Norden for Landevejen fra Frederiksborg til Hirschholm, hvoraf Størstedelen er bekjendt under Ravn af Isterod Storskov eller Overdrev; ligesaa endeel af Birkerod, men især Navnsnæsse Overdrev. Denne By, endeel af Hosterkjob, Bakkerne sonden for Isterod, Sandbjergs ved Rudeskov liggende Ud- og Huuslod, der, den storre Deel as Keierod, Hestkjobgaarden, de tilgrændsen- de Overdrevslodder af forommeldte Lusserod, næsten det hele af Kjettinge, og de fleste dertil stodende enkelte Steder, saavelsom en stor Deel as Selsmark, og flere enkelte Kaarde og Steder ubi disse Streg, maae henregnes til de lettere Jorder, hvor Sandet langt overvejer Leret, og hvor kun god Drift og kraftig Gjodning kan bringe dem til en taalelig Frugtbarhedsgrad; men hvor man i Aaringer, som ei ere for tørre med Hensyn til disse lette og for det meste hoitligqende Marker, kan træffe ret gode Afgrøder, Byg og selv Bcrlgsrugt ei undtagen, og ingensteds næsten anseer jeg de endnu ei under Ploven tagne Strækninger for ringe, til at kunne lonne Dyrkeren hansmed Omdomme derpaa anvendte Ar- beide, med mindre en altfor stor Mængde Steen, eller en alt for brat Beliggenhld, saasomNavnSnæsse Overdrevs for en stor Deel,