Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
som ved Kattegattet har fordrevet Beboerne, saa sinder her dog
aldrig en truende Bevægelse Sted; maaskee fordi Sundet
ikke opstylter saa store Masser deraf, og fordi de ostlige Vinde
sjælden vedvare længe i den tørre og hede Aarstid, de vestlige
derimod maatte fore Sandet tilbage i Havet.
Efter dette Billede af disse Sognes Jorder maa jeg endnu
tilfoie, at udi Birkerod Sogn, en liden Deel af denne By, saa-
velsom af Bidstrup, endeel af Isterod, en betydelig Deel af
Usserod og af Sandberg; udi Blaustrod Sogn, lidet af Blau-
strod, en storre Deel af Lusserod, Sandholm, Gummelyst, Agil-
legaard, Mortenfkrup og flere her liggende Steder, endelig lidet
af Selsmark og Nebbegaard, maae henregnes til de bedre, ofte
til en meget frugtbar Leer, Sand og Muldblanding, paa enkelte
Steder ved en langvarig, paa færre ved en ret god Drist til en betyde-
lig Grad af Frugtbarhed stegne Jorder. Derimod ere mange
Strcekninger her ogsaa temmelig raae endnu, og forst i de seneste
Aarsnese tagne under Ploven. Mindst opdyrket, og deels ganske
raa, deels fuldkommen nopbrudt endnu, er en betydelig Stræk,
ning i Norden for Landevejen fra Frederiksborg til Hirschholm,
hvoraf Størstedelen er bekjendt under Ravn af Isterod Storskov
eller Overdrev; ligesaa endeel af Birkerod, men især Navnsnæsse
Overdrev. Denne By, endeel af Hosterkjob, Bakkerne sonden
for Isterod, Sandbjergs ved Rudeskov liggende Ud- og Huuslod,
der, den storre Deel as Keierod, Hestkjobgaarden, de tilgrændsen-
de Overdrevslodder af forommeldte Lusserod, næsten det hele af
Kjettinge, og de fleste dertil stodende enkelte Steder, saavelsom en
stor Deel as Selsmark, og flere enkelte Kaarde og Steder ubi disse
Streg, maae henregnes til de lettere Jorder, hvor Sandet
langt overvejer Leret, og hvor kun god Drift og kraftig Gjodning
kan bringe dem til en taalelig Frugtbarhedsgrad; men hvor man
i Aaringer, som ei ere for tørre med Hensyn til disse lette og
for det meste hoitligqende Marker, kan træffe ret gode Afgrøder,
Byg og selv Bcrlgsrugt ei undtagen, og ingensteds næsten anseer
jeg de endnu ei under Ploven tagne Strækninger for ringe, til
at kunne lonne Dyrkeren hansmed Omdomme derpaa anvendte Ar-
beide, med mindre en altfor stor Mængde Steen, eller en alt for
brat Beliggenhld, saasomNavnSnæsse Overdrevs for en stor Deel,