Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

66 Grcesvcext antroeffes. Men Græsset maa vige for Lsrvespaden, uden at i Aarhundrede Engbund atter vil kunne danne sig her, saa reent og dybt optages Torven, efterat man har lært at blive Herre over Vandet. Naar jeg imidlertid anfører, at her i det Hele ikke er Mangel paa Engbund, og at enkelte Egne have Rigdom derpaa, saa maa jeg engang for alle derved anmærke, at man af de Undtagelser, som overalt ville sindes t det Enkelte, ei maa hige efter at udlede Modsigelse af det generelt Opgivne. Om Jorderne lide af skadeligt Vand, om Vandingsenge kunde anlægges? disse Sporgsmaal staae i noie Forbindelse med dem under næste Afdeling om Kilder, Soer, Damme og deres Aflob. For imidlertid, ved Gjenstandenes Behandling, ei at af- vige fraden foreffrevne Orden, stal Besvarelsen indlemmes i dette Afsnit. Let forste er allerede berørt i den generelle Oversigt, og sial nærmere blive betragtet ved hvert enkelt Districts Behand- ling. Men Besvarelsen af Sporgsmaalet om Landingsenges An- læg, udsættes indtil Slutningen af denne Afdeling. Hirsch holms Amts hoie, bakkede Egne lide i det Hele mere af Torke, end af Væde; imidlertid sindes dog ogsaa her mange Steder, hvor Vandet i Dalene standses, og hvor meget betydelige Groft- ningermaae foretages, førenb det tilborligen kan afledes fra de til Moserne og Rendedragene stødende Agre. Men heller ingensteds seer man, at der er gjort saameget for Vandets Afledning, som i Hirschholms Amts sondre Egne, ikke for at skaffe fladeligt Vand af dyrkede Jorder, men for at kunne udtomme Torvebeholdningerne. Jorderne have imidlertid ligeledes Nytte deraf, og ville for be# ständig have det, naar man, efter at Lorven er opskaaren, kun ikke ganske lader Bandafledningerne forfalde igjen. Forovrigt fin- des paa de fleste Steder, at endog der, hvor det betydeligere Arbeide, Mosernes Udgravning, er gjort, det mindre betydelige, smaae Grøf- ter udi Agerjordens lavere Deleselv, forsommes, netop fordi Ho- vedoiemedet er Torven; og saaledes seer man i vaade Aar, som disse sidste, endog der, hvor der er arbejdet betydelig paa Vands Afledning, Jorderneplettcviis lide deraf endnu. Skadelige i det storre have, siden det sidste Aartiendes Torke atter er gaaen over til Boede, især de, forommeldte Aalob ad Nivaae været for Ho, bjergning og Tørveskær. Fremdeles har Allerodsoes meget for x i