Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

henføres. Adskillige af de Kongl. Skove og Vange indeholde her af den skjonneste Egebund, og Træer af udmærket Skjonhed og Bæxt pryde dem. Men ogsaa let og mager Sand afvexler ofte med det fede Leer, og naar vi trænge noget længere frem til det Indre af Gribskov, see vi den i disse Udkanter saa yppige Vegetation nedsynke til under det middelmaadige, selv for det tarveligere Bøgetræ, og kun Bartræerne, hvormed vi paa saa mange Steder have fortrængt Lovffoven, kunne med Held dyrkes; men disse sinde vi ogsaa at kappes med hverandre i at flutte sig til ugjennemtrængelige Tykninger. Haregabsgaard og Huse tilliggcr en ei ubetydelig Jordstrcek- ning, temmelig opdyrket, vel og ei uden Lcerjord mod Skoven, men meget sandet især i Sonden, ligesom Esboilderups hertil vendende Udlodder og Overdrevsstrækninger. Den mellemste og sydlige Deel af Esbonderup er bedre, og disse hoit og bakket be- liggende Jorder mangle, skjsndt Sanden er dominerende, ei heller leerblandede Jorder, og som Underlag antræffes ofte Leer. For- træffelige Afgrøder ere frembragte her af gode Agerdyrkere. Sal- trups Jordbund giver ikke meget efter forEsbonderups, men Vox- trupgaardens betydelige Marker falde meget lettere og ere mere raae endnu, eud de forommeldte Byers, hvis Jordbund, medHen- syn til Dyrkningens ZElde, for en stor Deel maa henfores tit Skovjorden, undtagen Willingerod og de Norden derfor liggende Marker. Om Underlaget paa dette Sted maa endnu bemærkes, at der endog her i Nærheden af Stranden, hvor den letteste Sand bedcekkec saa mange Steder, formodentlig er Leer i storre Dybde. Canalen skal for det meste have Leer i Bunden, og lige ved Stran- den sindes under Flyvesanden det fedeste Blaalecr. Hele Sognets sondre Deel er stærk bakket, den nordre mere jævnt, med be- qvemmere Hælder, endog det bakkede. Soborgso, til hvis Navn knytte sig saamange Erindringer fra Fortiden, som vi maae soge at holde fast paa, for at overle- vere dem til senere Slægter, da Stedet selv, efter dets Forvand- ling fra speilklart, skovomkrandset Vand, med fast Borg i dets Midte, til Sump, Eng og Rorflette, hvor det hoie Slots til Jorden sunkne Levninger ligge ligesom Udstødte af dets Favn, ei er istand til at fremtrylle os hiin Heltttids Begivenheder,