Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
77
de noget mere sandede, og have ikke nydt den gode Dyrkning,
som især enkelte Lodder i Annise have faaet i en Række Aar, hvor-
ved de vise sig betydelig bedre, end endeel af de øvrige.
Af stadeligt Vand lide de sidstommeldte Sogne kun paa
enkelte Steder, og deriblandt især de til Arreso stødende Enge og
Torvemoser, uagtet denne Soes Vand ei nær endnu har naaet
sit i Canalen ved Frederiksværk og Arresodal afsatte Flodemaal.
Skulde vedvarende vaadeAar lade det stige hoiere end hidtil; skulde
det selv naae Flodemaalet paa de betegnede Puncter, somi Le sidste
30— 40 Aar ikke nogensinde i Sommermaanederne skal have været
Tilfældet: da ville mange Hundrede Tonder Land Eng og Mose
sættes under Vand, og tilstødende sidere Agerjorder blive utjenlige
tilDyrkning, og dettes uudblivelige Folge vil være, at mange Be-
boere her, saavelsom ved Soens modsatte Side, maae gaae til-
grunde. Hohostning og Torveskær have paa de fleste Steder, i Aar
allerede, ei alene medført megen Besværlighed; men det sidste kan
for Størstedelen kun foretages tilMosernes Ddelæggelse og til Spilde
af den større Deel af Materialet, som senere, selv ved Soens
lavere Stand Under Torke, ikke, eller kun tildeels, kan faaes. Een
vaad Sommer til, liig denne, og mange Hundrede Læs Ho maae
blive ubjergede, mange Tusinde Læs Torv, som under stor Be-
sværlighed, og til Torvemosernes Ddelæggelse, stæres i isolerede
Grave paa Mosernes hørere Steder, maae forblive paa Mosen,
hvilket i dette Aar allerede vil blive Tilfældet paa mange Steder.
Utænkeligt er det forovrigt, at et Flodemaal oprindeligen
ftulde have kunnet blive bestemt for en stor, med saa mange Be-
boere omgiven So, hvorved Jordstrækninger maatte oversvpm-
mes, som staae for Ager og Engs Hartkorn; og ubegribeligt, at
det senere forefundne Flodemaals Lovlighed ei er bleven under-
søgt, da der ved tvende for omtrent 30 Aar siden stedfundne Landvce,
sens- Commissions Moder offentligen blev protesteret derimod, med
denPaastand, at Goldfluserne, som dengang existerede, ulcwligen var
tilsat de 12 — 14 Tmrs Høide, som fandtes murede ovenfor de
hugne Aampestecn. Ligcsaa erklceredes under eet af disse Moder
Flodemaalet ved Frederiksværk, uden Hensyn til dens Lovlighed
eller Ulovlighed, for Spilfægteri, naar, som Tilfældet skulde