Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

skulde have begravet Beviserne for formeentlig Forurettelse v et for hoit Flodemaal, hvis oprindelige Bestemmelse sandsynligvi & falber næsten et Aarhundrede tilbage, da de forste Forsog tiisFa, brikkers Anlæg her fandt Sted, Billighedens Fordringer ei mindre ville komme under Overvejelse, dersom vedblivende, eller selv tilta- Lende Vandhoide, tidligere eller sildigere ffulde fore til lydeli- gere Klager og uundgaaelige notere Undersøgelser, end hidtil.*) Ogsaa Esromsoes Vand virker skadeligen paa tilstødende Be- boeres Marker, men ei saameget Soens Flodemaal, som Vandets Stigen over samme, hvilket imidlertid Fan forebygges, da Esrom- wolle, Slibemollen ved Canalen, og deunes Aflob ved Snevrod til- strækkeligen kunne afføre Vandet. Mere Skade gjor den nedre Canal paa vidtudstrakte Enge langs den og det gamleAalob. Adskillige paafaldende Omstændig- heder finde her Sted. For Canalen er sat et Flodemaal, uden at derved synes at være taget Hensyn til de angrændsende Beboere; formodentlig, fordi man ei har troet, at Vandet derved vilde stige over Canalens, ved den opgravede Jord forhøjede Bredder, hvortil imidlertid paa de fleste Steder i de lave Engstrækninger ei findes Spor mere. Dernæst har man — endmere stolende paa Canalens Bassin, tilstaaet Forpagteren af den Kongl. Molle, Drouningmollen, 6 Tmr Vand over Canalens Flodemaal. Ikke blot i de seneste vaade Sommere, men allerede for, er herved tilføjet Jordbrugerne i Dragstrup, Ferle, Firhoi og Villingerod Skade, og hvis allerede Canalens Flodemaal — forsaavidt meget lidet varige og selv uovereensstemmende Mærker ved Dronning- Mollen, og ved den nedre Bro over Canalen, vise det — maa an- tages, ei ganske at lade Engene være frie for Vand, saa fylde de for Molleforyagteren bestemte 6 Tmr. derover, store Strækninger deraf. Men det meest paafaldende af Alt herved er, at Beboerne Med Lethed kunne faae Vandet afledet ad et gammelt perndlob vesten for Canalen — men synes nt være i Uvished om deres Rettighed dertil, stjondt det siges, at de ikke nogensinde skulle ')Det, med Hensyn til Væden, saa usædvanlige Aar 1830 har fort til diöse Undersøgelser, som allerede vare indledede, medens dette er under Trykken.