Materialprøvningens Udvikling
Tale ved aarsfesten den 29de januar 1908

- 16 - rium, hvor hans 1 Million engelske Pd. stærke Maskine installeredes. I Kirkaldys Laboratorium findes et helt Museum af Prøvestykker*). Udviklingen er bestandig skreden fremad, og Ma- skinerne til Trækprøver m. m. udføres nu med stor Nøj- agtighed, have bekvemme Indspændingsapparater og kunne have automatisk Bevægelse af Løbevæglen, der maaler Kraften. Emery-Maskinen hos Wm. Seller & Co. Pierre Simon Girard, født i Caen 1765, død i Paris 1836, Fig. 40. i Philadelphia, der har Vægtstænger, som vejer 31.000 Pd., viser et kendeligt Udslag, naar man lægger lidt 3 wist paa dens Bord eller sælter et Lys under en af de første Vægtstænger, saa at der fremkommer en opadgaaende Luftstrøm. Den største Maskine i den kgl. Materialprøv- ningsanstalt i Berlin har en Trækkraft af % Million kg og har kostet 80 å 90,000 Rmk., og den store, hydrauliske Presse i den kgl. tekn. Højskoles Materialprøvningsafde- ling i Dresden en Trykkraft af 1 Million kg. V. Andre Prøvemetoders Udvikling og Materialprøv- ningens Betydning. Og dernæst har Materialprøvningen udviklet sig ved at kaste sig over mange andre Undersøgelser end dem for Træk, Tryk og Bøjning. Allerede for næsten et halvt Hundrede Aar siden gjorde saaledes WØHLER (Fig. 45), der endnu lever højtbe<laget i Hannover, sine bekendte Forsøg over J ær n s og Staals Modstand mod vekslende Paavirk- ning. Navne som MÅRTENS (Fig. 46)**), BACH (Fig. 47) og FØPPL (Fig. 48) ere for bekendte for enhver In- geniør, til at jeg her behøver at dokumentere de Kæmpe- arbejder, de have præsteret for at udvide vor Erkendelse paa Materialprøvningens Omraade og nærliggende Viden- skabers. Af de nyere Undersøgelsesmetoder maa vel sær- lig nævnes Prøver med indker vede Stænger, navnlig Slagbøjningsforsøg dermed, saaledes FREMONTS (Fig. 49) med den af ham angivne Maskine (Fig. 50), og de metal mikroskopiske Undersøgelser, som i de første 20 Aar, efter at den nu mer end fir- sindstyveaarige Dr. SORBY (Fig. 51)*) havde begyndt dem, kun vandt ringe Paaagtning, men som senere har gi- vet saa fortræffelige Resultater ved de store Arbejder, som Mænd som OSMOND (Fig. 52), HENRY LE CHATELIER (Fig. 53), STEAD (Fig. 54)**), HEYN og flere have ned- lagt deri. Side om Side med Undersøgelsernes Udvikling er der gaaet en Udforskning af, hvorledes For- skydninger ske ved de sejge Legemers Formforandring, hvor TRESCA brød Banen, og fulgtes af Mænd som KICK (Fig. 55), der i 1885 med- delte sine Undersøgelser til Bevis for Rigtigheden af hans Lov om de proportionale Modstande, REJTØ (Fig. 56), der i 1897 offentliggjorde sit Værk om denindre Friktion, og EWING (Fig. 57) og ROSEN- HAIN, som i 1899 offentliggjorde deres mikrosko- piske Undersøgelser over Formforan- d r i n g e r n e. Ei'terhaanden er en Mængde andre Materialier end Træ, Sten og Jærn bievne Genstand for Undersøgelser og ofte — som f. Eks. den af den franske Vandbygnings- ingeniør VICAT (Fig. 58) opfundne Portlandce- ment — endda for mange forskellige Undersøgelser, saa- ledes for Poi-tlandcenientens Vedkommende af VICAT, FE- RET og andre. Den Tid, da man nøjedes med at undei- søge Murmaterialiers Godhed ved at opføre et Stykke Mur og ved at sparke til det, skønne over, hvor stærkt det var, er ved at forsvinde, og selv paa de mest specielle Omraader baner Materialprøvningen sig Vej. Man nøjes ikke, for at sammenligne to Sorter Galochers Modstandsevne mod Slid, med at give el Postbud en Galoche af hvert Sort paa hvert Ben og haabe paa, at han træder ens paa Benene. Man overlader en Slidprøvemaskine den upartiske Dom. En særlig stor Betydning har det store Arbejde haft, der af Prof. BAUSCHINGER (Fig. 59)***), Prof. TETMAJ- ER (Fig. 60) ****) og flere andre og i de senere Aar af det internationale Materialprøvningsfor- bund, dei* tællei’ c. 2000 Medlemmer Verden over, er gjort for at gøre Materialprøvningsmeto- derne ensartede, saa at man kan sammenligne de Resultater, der erholdes rundt om i Landene. Og Side om Side dermed gaar et Arbejde for at fastslaa ensar- tede Bestemmelser angaaende Fordrin- ger til gængse Materialiers Styrkeegen- skaber og Form. Naar Jærnbaneskinnerne Verden over kun ere af faa, fastslaaede Profiler, ville Valsevær- kerne ikke saa ofte behøve at lave Valser med Kalibre af ny Form og al veksle Valser. Frems lillingen bliver der- ved simplificeret, billigere og sikrere. Et særligt godt Ar- *) Kirkaldys vigtige Undersøgelser ere offentliggjorte under Navn af: Results of an experimental inquiry into the comparative tensile strength and other properties of various kinds of wrought- iron and steel, London 1862. **) Biografi i »The Metallographist« 1900, S. 177. *) Biografi i .The Metallographist« 1900, S. 89 og »The Naturalist« Maj—Juli 1906, S. 137, uylig død, se min Nekrolog i »Inge- niøren« 1908, S 89. **) Biografi i »The Metallographist« 1902, S. 179. ***) Biografi i .Ingeniøren« 1895, S. 183. ***♦) Biograft j »Ingeniøren« 1895, S. 229 og Nekrolog 1905, S. 27.