Materialprøvningens Udvikling
Tale ved aarsfesten den 29de januar 1908

18 - bejde i Retning af saadan Standardiserin g:,:) af forskellige Materialier er i de senere Aar gjort af cle 4 store, engelske Ingeniørforeninger. Til den Materialprøvning, der foregaar rundt om i Landene, kommer den, som store Ulykker eller lang- varig Brug frembringer, og som ofte giver fortrinlige Op- lysninger. Ved Jordskælv har man faaet at vide, hvilke Ledninger i Jorden, der siode sig bedst, ved store Brande, især i Baltimore og St. Francisko, hvilke Beklædninger af Skyskrabernes Jærnskeletter, der udholdt Ilden bedst, ved Paavirkninger af Broer af Røg, af Bygningssten af Byernes Luft o. s. v. har man indhentet mange værdi- fulde Oplysninger. Materialprøvningens Betydning indskrænker sig imid- lertid ikke til, at den ved Bygningsværker samt Maskin- og Transportvæsen tjener den offentlige Sikker- hed for Liv og Lemmer og sikrer Modtageren saa vidt mulig gode Varer samt tjener til Industriens Fremme. *) I Januar 1901 nedsatte Bestyrelsen for the Institution of Civil Engineers et Udvalg til at overveje, om det var tilraadeligt at fastslaa visse Normalprofiler for Faconjærn. Dette Udvalg paa 7 Medlemmer af Bestyrelsen blev suppleret med to Medlemmer fra Bestyrelserne af hver af de tre andre tekniske Foreninger: The Institution of Mechanical Engineers og the Institution of Naval Architects samt af the Iron and Steel Institute. Til Udvalget kom der endnu i 1901 Anmodning om at op- stille Normer for Lokomotiver og for Prøver af Materialier og i Begyndelsen af 1902 om Normer for elektriske Anlæg, der førte til, at Udvalget supplerede sig yderligere med to Medlemmer fra Bestyrelsen for The Institution of Electrical Engineers. Efter- haanden optoges nye Emner for Normering, og der eksisterer nu i England Normer for Faconjærn, Jærnbaneskinner, Rør- flanger, Telegrafmateriale, Portlandcement, Skruesystemer, Staal for Skibsbygning o. s. v. o. s. v., som ere udarbejdede af Under- udvalg, der ere nedsatte af det paa nys nævnte Maade dannede Hovedudvalg. Til en Begyndelse bar de anførte Foreninger Udgiften ved Udvalgels Arbejder, men man blev hurtig klar over, at man maatte have Regeringens Hjælp, baade ved at den udnævnte Repræsentanter til at deltage i Arbejdet, og ved at den antog de af Foreningen vedtagne Normer, naar de blev offentliggjorte. I den Anledning søgte Udvalget Audiens hos Premiermini- steren, M. Balfour, i Parlamentet d. 30. Maj 1902. Mr. Balfour modtog Deputationen meget forekommende og sagde, at den of- fentlige Nytte af Standardisering var saa stor, at ingen kunde tvivle om denne Sags Vigtighed og Betydning. Saa vidt han kunde have en Mening, var han ganske enig med Deputationen og vilde forelægge sine Kollegaer Sagen. Mr. Balfour bad videre Deputationen søge Præsidenten for Board of Trade angaaende financiel Støtte fra Regeringen, og efter et Besøg hos ham erklæ- rede Finansministeriet sig villig til at bevilge^ 3000 for 1903 04 som Bidrag til Udvalgets Budget for det Aar. Den financielle Understøttelse er fortsat videre siden, og da der ogsaa er udført Arbejde til Gavn for Indien (især angaaende Lokomotiver for de indiske Baner) bevilgede den indiske Regering i 1904 £ 1000 og har erklæret ogsaa videre at ville støtte Arbejdet. For imidlertid at faa yderligere Midler i Hænde, har Ud- valget rettet Opfordring om Understøttelse til store Fabrikker, Jærnbaneselskaber o. s. v. For at tage et Eksempel er der i Maj 1907 udkommet en revideret Udgave af Normalbestemmelserne for Staal til Skibs- kedler. Til Affattelse af det Afsnit deri, som handler om, hvor- ledes Materialet skal prøves, blev der først lavet et Uddrag af ældre Bestemmelser fra Admiralitetet, Board of Trade og de tre ledende Registreringsselskaber (Lloyds Register of British and Foreign Shipping, The British Corporation for the Survey and Registry of Shipping og Bureau Veritas) af et lille Underudvalg, sammensat af Repræsentanter for disse tre Institutioner, og dette Uddrag blev Grundlaget for de videre Forhandlinger. For S k i b s b y g n i n g er den saaledes ikke blot af Vigtighed for at sikre Skibets Soliditet, men Skibene Fig. 42. Per Lagerhjelm, født paa Falkenå i Kråklinge Sogn 1787, død i Bofors 1856. bygges under Tilsyn af de store Klassificeringsselskaber som Lloyds, Bureau Veritas o. s. v., der stiller bestemte Fig. 43. Louis Marie Henri Navier, født i Dijon 1785, død i Paris 1836. Fordringer til de enkelte Deles Siyrke og lader denne Styrke prøve under Tilsyn, idel Skibene ellers ikke kun- ne faa det Certifikat for at være oplaget i en bestemt