Materialprøvningens Udvikling
Tale ved aarsfesten den 29de januar 1908
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1908
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: København
Sider: 24
UDK: 620.1 Gl. Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000046
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 24 -
Nævnte Afsnit »Om Maleriernes Styrke« er 37 Sider
stort og omhandler Galileis, Leibniz’s, Musschenbroecks,
Guffons og Réaiiinurs m. fl. Forsøg, saa at Jens Kraft,
Juslitz-Raad og Professor udi Mathemaliken ved Ridder-
Akademiet, har været godt å-jour.
Ligesom i Norge er der heller ikke her i Landet
gjort nogen stor Indsats til Materialprøvningens Udvik-
ling. Eksempelvis kan dog nævnes, at de af afdøde Inge-
niørgeneral ERNST (Fig. 63) i 1860 udførte Skydeforsøg
ved fngeniørkorpset mod en Betonmur først be-
viste Betonens Overlegenhed over M u r-
Fig. 63. Jacob Frederik Marius Ernst, født i Kbhvn, 1820,
død dér 1897?)
værk af Mursten eller Kampesten til Krigs-
brug*) **), længe før Artilleriets stærke Udvikling
tvang I il at bruge Beton som del vigligsle Murmate-
riale i Krigsbygningskunsten. Endvidere kunde nævnes
en stor Del Cementprøvninger ved Ingeniørkorpset, m. ni.
Oprettelsen af en offentlig Materialprøveanstalt, Stats-
prøveanstalten, i 1896 skyldes Dansk Inge-
niørforening og specielt dens daværende Formand,
Læreanstaltens nuværende Direktør, G. A. FIAGEMANN,
uden hvis Støtte denne Sag ikke vilde være bleven gen-
nemført. Ved de Forsøg, der er udførte ved Statsprøve-
*) Nekrolog i »Ingeniøren« 1897, S. 135.
**) Kaptain L. A. Madsens Afhandling i »Ingeniøren« 1905, S. 253.
anstalten, skal jeg her ikke opholde mig. Noget stort Bi-
drag til Udviklingen har de ikke givet, men man maa
vel være tilfreds, om de har hævdet Anstalten en nogen-
lunde anset Stilling mellem Udlandets langt større An-
stalter, af hvilke den største, Anstalten ved Berlin, har
kostet c. 2/^ Million Rmk. og beskæftiger over 200 Per-
soner.
Her ved Læreanstalten blev Stødet til, at
Materialisere og derunder Materialprøvning blev oprettet
som Studiefag, gjort ved en Henvendelse, jeg tillod mig at
rette til Læreanstaltens daværende Direktør i Febr. 1893,
og min Tanke førte hurtig til Oprettelsen af en Docent-
plads, der blev besat fra d. Isle Septbr. 1896.
Den første Læreanstalt, hvor der er vist Studerende
praktiske Demonstrationer angaaende Styrkeprøver, er
sandsynligvis University College i London. Hodgkinsons
berømte Forsøg blev nemlig gjorte ved delle Universitet,
og han brugte ved sine Forelæsninger 1848—60 at gøre
rorsøg over Metallers Styrke med sin Maskine.
Ved vor Læreanstalt har de Studerende hidtil ved en-
kelle Besøg set Styrkeprøver blive udførte paa Statsprøve-
anstallen og paa Polyteknisk Materiallabo-
ratorium, som Læreanstalten har indrettet i Flugt
med Statsprøveanstaltens Lokaler.
Nu staar Undervisningen i Materialisere imidlertid
for en Udvidelse, idet det er Hensigten, al en Del af
Eleverne selv skal gøre Materialunder-
søgelser.
Baade herved vil Kendskabet til Materialprøvningen
herhjemme udvides og ved den internationale
Kongres for tekniske Materialundersø-
gelser, som i 1909 under Ingeniør Foss’s Forsæde vil
samles i Kbhvn. og bringe en stor Del af Udlandets mest
fremragende Ingeniører og Forskere paa de tekniske Om-
raader hertil.
Overall i de civiliserede Lande breder saaledes Ma-
terialprøvningen sig som et Træ, der sender Grene ud i
mange forskellige Retninger. Men der er ingen Fare for,
at Træet herved skal faa Overvægt og forstyrres i sin
Vækst. Thi samtidig med al Materialprøvningens Træ
stadig vokser, vokser ogsaa de Rødder, der giver det
Siølte. Disse Rødder er Grundvidenskaberne, især Fysik
og Kemi, og deres store Udvikling giver Materialprøv-
ningen el stadig sikrere Grundlag at bygge paa.
Lad mig slutte med Ønsket om, at den Gren af Ma-
terialprøvningens Træ, som er skudt hen over vort Fædre-
land, og som ogsaa har sal en Kvist af her paa den polyi.
Læreanstalt, at den ret maa trives og vokse til Nytte
for vore T c k n i k e r c og Studerende, til
Støtte for del gode og solide Arbejde, og
herigennem til Gavn for Land og Folk.