Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

4 Første Tidsgruppe, 1—li Saa forholdsvis sjælden som disse ældste Metalsager fremkomme i Danmark, og aldrig i Gra- vene, er der ikke Grund til at antage, at de ogsaa fremstilledes her, tilmed naar tilsvarende og lignende findes i Ungarn, Italien og Spanien, og udover Europa indtil Storbritanien. Men der kom en Tid, antagelig efter Midten af 2. Aartusinde f. Chr., da Bronzearbeider ikke blot indførtes, men skjønnes ogsaa at være fremstillede her i Landet. Vel kun en lille Fundgruppe, men meget udpræget, viser, hvad der rummedes i dette vor Bronzealders første Afsnit3. Indførte ere utvivlsomt nogle prægtige Sværd: 4 og Dolke: 5 og 7, der tillige angive Udgangspunktet for vor Bronzealder sydpaa, hvor tilsvarende findes baade i Form og i Pryd- kunst4. Men til disse fremmede Bronzer slutter sig fra dansk Grund en Række Kortsværd og Dolke, for en Del med Bronzefæste, der mere eller mindre bære Efterligningens eller Begynder- arbeidets Præg, og som synes at være af hjemlig Forarbeidning. Som alle disse Vaabens Form er væsenlig overensstemmende, saaledes ogsaa den Ornamentik, som mange af dem bære, og ganske svarende til Prydkunsten sydpaa. Hertil komme flere Øxeblade med udvidet Æg: S, ad- skillige Spydspidser: 9—12, nogle Naale med kugleformet Hoved: 13, og en hidtil enestaaende Metalring: li, men navnlig mange svære Øxer med Skafthul: 6, der ere ornamenterede paa samme Maade eller vise en noget videre udformet Prydkunst. Tydelig sige disse Øxer, der ere af egen, nordisk Form, kun enkelte fundne i Nordtydskland, men ikke ganske tilsvarende syd- paa og navnlig ikke ornamenterede, at Bronzearbeide dengang udførtes i Norden og udstyredes med den sydfra modtagne Prydkunst. Bestandig tilbagevendende ere, som det ses af de her meddelte Afbildninger, de tætstillede, jævnsides løbende Linier — Punktrækker, ofte lagte i en forud trukken, fin Linie — frein- skydende Trekanter paa Række, ofte stærkt forlængede — krydsstregede Felter og Striber sam- menstillede af Linieknipper, der afvexlende vende mod hinanden — et fortsat Rudemønster med Afstregning snart af Firkanterne, snart af de mellemliggende Trekanter — Smaabuer gjentagne paa Række, enten enkelte eller dobbelte — smalle, afstregede Baand, baade lige, halvrunde og bølgende. Meget afvexlende er saaledes denne Prydkunst, Alt dog af samme Fællespræg og ens- artet i Udførelsen, ganske overfladisk i tynd Streg, endog af den yderste Finhed, og sikker i Udførelsen, rask og med største Færdighed. Det ses da strax, at dette ikke kan være en hjemlig Prydkunst oparbeidet fra Grunden af, men maa være indført sydfra, hvor der i Norditalien og Landene ovenfor Adriaterhavet indtil Ungarn fandtes en Ornamentik af ganske tilsva- rende Art. Men høist mærkeligt dog, at Bronzealderens første Prydkunst saaledes tilførtes det fjærnt- liggende Land over store, mellemliggende Strækninger. Bedre kunde det forstaas, at den var tagen i Arv fra Stenalderen, tilmed naar adskilligt peger i denne Retning. Flere Grundtræk som Trekant- og Firkantmønstre, den indre Afstregning, Krydsstregningen, Punktrækker o. a., men navnlig Ornamentikens hele lineære Art og Udførelsen i let fordybet Streg findes hist som her. Og uden Betydning for Udøvelsen af den første Kunst i Bronzealderen kan dette ikke have været. Men hovedsagelig maa dog sikkert den hjemlige Mønstring af Bronzen være fulgt med de indførte Sager og med Tilegnelsen af Støbningen og af den videre Behandling af det frem- stillede. Hovedleddene i den ældste Prydkunst findes ogsaa vestpaa over Tydskland og Frankrig indtil Storbritanien; den var altsaa i sin Grund et Fælleseie udbredt over hele det vestligere Europa. Overensstemmelserne med vor Stenalders Prydkunst maa bero paa, at ogsaa denne var grundet paa Modtagelser sydfra. Det er det gamle Stenalders-Fællesskab mellem Syden og Norden, som gjør, at den første Bronzealders Prydkunst ikke synes at være helt fremmed her, medens den i Virkeligheden er skabt andetsteds og fuldt udviklet er indført hos os som Indledning til den anden store Tilførsel af Kunst til Norden, efter den første forud i Sten- alderen.