Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst
Forfatter: Sophus Müller
År: 1921
Forlag: C. A. Reitzels Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
UDK: 745/749 (489) (09) Mül Folio
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Anden Tidsgruppe, 15—23
der findes ved Bladets Midte, af fremmed Oprindelse, idet de kun forekomme to Gange i Norden
fra denne Tid, medens de ere hjemlige i Syden2. Disse Billeder og de to Fugle, der ses paa
Hjortetaksøxen: 22, ere overhovedet de eneste saa gamle figurlige Fremstillinger, der haves.
Tilført er tydelig Spiralrækken paa Spydets Dølle, der ogsaa viser sig paa andre Stykker fra
denne Tid, men rigest paa Vaabenøxen: 19. Det lange, smalle Blad med de høit opstaaende
Sidekanter skulde, oftere fundet paa dansk Grund, medens det er ukjendt sydpaa, antages at
være en i Norden fremkommen Form. Men ved Spiralslyngningerne er der, hvor Baandet løber
ud fra Oprulningen, anbragt et lille, rundbuet Blad; fra intet andet nordisk Stykke kjendes dette
Træk; men i Syden træffes det oftere, omend ikke netop fra denne Tid og ikke paa Bronzer.
22. 3/i.
Øxen: 20 viser et ellers ukjendt Forsøg paa samlet Fremstilling i Bronze af Øxebladet og den
nærmeste Del af Træskaftet, der greb ind over Bladet, fastholdt til det ved et omløbende Baand.
Nordiske Arbeider ere fremdeles utvivlsomt Dolkene: 15—17.
Egenartet, nordisk Bronzearbeide fremkom da i denne Tid, der, at dømme efter det kun
lille Antal Fund, har været af kortere Varighed. Men væsenlig modtagende var endnu Pryd-
kunsten; næppe noget Træk kan udpeges som hjemlig opfundet. Saaledes ikke de inddreiede
Kredse om et Midtpunkt, der forekomme ikke blot paa Bronzer: 15, men ogsaa paa Hjortetaks-
øxer som: 22 af gammel Stenalders Form; denne maa være nedarvet, medens Prydkunsten først
indførtes i Bronzealderen, og fra denne Tid maa disse Hornøxer være3. Og navnlig ere Spira-
lerne, der først vise sig her og ere et Hovedmønster, af sydlandsk Oprindelse4. Men det frem-
mede tilegnedes og gjengaves med saadan Dygtighed, saa fint og forstaaet, at ingen større
Afstand skiller det nordiske fra det fremmede. Høist mærkeligt, næsten utroligt var dette, om
ikke den samme Bronzearbeidets Fuldendthed stærkt gav sig tilkjende i Norden ned gjennem
Tiderne. Næsten ævenlyrlig maa Beretningen lyde om Spiralslyngningens Fremkomst i Norden,
en Beretning om den mest udstrakte Udbredelse af Prydkunst baade gjennem Tid og Rum.
Fremkommen og anvendt i Ægypten allerede i d. 4. Aartusinde; derfra indført paa Kreta og i
sidste Halvdel af d. 3. Aartusinde udbredt paa Øerne i Archipelagus ; rigt benyttet i Græken-
lands Mykenætid før og om Midten af d. 2. Aartusinde, overalt her østpaa foreliggende i den
store Bronzealder og sammenknyttet med herlig Kunst; dernæst visende sig paa Sicilien med
vedliggende Øer og nordligst om Adriaterhavet; i de indre Balkanlande omgiven af en ringe
Stenalder, i Ungarn henhørende til den tidligere Bronzealder, men først senere udbredt vestpaa
indtil Baiern, og sluttelig trædende frem paa det danske Omraade i den her omhandlede Tids-
gruppe, der skulde henføres til Midten af sidste Halvdel af d. 2. Aartusinde — delle er i store
Træk Spiralornamentikens Udbredelseshistorie.
Et Sammenhæng altsaa, der strækker sig fra d. 4. til d. 2. Aartusinde og fra Ægypten
indtil Danmark, men ved Siden heraf en yderlig Mangel paa Sammenhæng, idet Spiralmønstrene
flytte sig alt efter Tid og Sted fra den store Architektur til Smaasager, fra Stenen til Metal eller