Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

6 Anden Tidsgruppe, 15—23 der findes ved Bladets Midte, af fremmed Oprindelse, idet de kun forekomme to Gange i Norden fra denne Tid, medens de ere hjemlige i Syden2. Disse Billeder og de to Fugle, der ses paa Hjortetaksøxen: 22, ere overhovedet de eneste saa gamle figurlige Fremstillinger, der haves. Tilført er tydelig Spiralrækken paa Spydets Dølle, der ogsaa viser sig paa andre Stykker fra denne Tid, men rigest paa Vaabenøxen: 19. Det lange, smalle Blad med de høit opstaaende Sidekanter skulde, oftere fundet paa dansk Grund, medens det er ukjendt sydpaa, antages at være en i Norden fremkommen Form. Men ved Spiralslyngningerne er der, hvor Baandet løber ud fra Oprulningen, anbragt et lille, rundbuet Blad; fra intet andet nordisk Stykke kjendes dette Træk; men i Syden træffes det oftere, omend ikke netop fra denne Tid og ikke paa Bronzer. 22. 3/i. Øxen: 20 viser et ellers ukjendt Forsøg paa samlet Fremstilling i Bronze af Øxebladet og den nærmeste Del af Træskaftet, der greb ind over Bladet, fastholdt til det ved et omløbende Baand. Nordiske Arbeider ere fremdeles utvivlsomt Dolkene: 15—17. Egenartet, nordisk Bronzearbeide fremkom da i denne Tid, der, at dømme efter det kun lille Antal Fund, har været af kortere Varighed. Men væsenlig modtagende var endnu Pryd- kunsten; næppe noget Træk kan udpeges som hjemlig opfundet. Saaledes ikke de inddreiede Kredse om et Midtpunkt, der forekomme ikke blot paa Bronzer: 15, men ogsaa paa Hjortetaks- øxer som: 22 af gammel Stenalders Form; denne maa være nedarvet, medens Prydkunsten først indførtes i Bronzealderen, og fra denne Tid maa disse Hornøxer være3. Og navnlig ere Spira- lerne, der først vise sig her og ere et Hovedmønster, af sydlandsk Oprindelse4. Men det frem- mede tilegnedes og gjengaves med saadan Dygtighed, saa fint og forstaaet, at ingen større Afstand skiller det nordiske fra det fremmede. Høist mærkeligt, næsten utroligt var dette, om ikke den samme Bronzearbeidets Fuldendthed stærkt gav sig tilkjende i Norden ned gjennem Tiderne. Næsten ævenlyrlig maa Beretningen lyde om Spiralslyngningens Fremkomst i Norden, en Beretning om den mest udstrakte Udbredelse af Prydkunst baade gjennem Tid og Rum. Fremkommen og anvendt i Ægypten allerede i d. 4. Aartusinde; derfra indført paa Kreta og i sidste Halvdel af d. 3. Aartusinde udbredt paa Øerne i Archipelagus ; rigt benyttet i Græken- lands Mykenætid før og om Midten af d. 2. Aartusinde, overalt her østpaa foreliggende i den store Bronzealder og sammenknyttet med herlig Kunst; dernæst visende sig paa Sicilien med vedliggende Øer og nordligst om Adriaterhavet; i de indre Balkanlande omgiven af en ringe Stenalder, i Ungarn henhørende til den tidligere Bronzealder, men først senere udbredt vestpaa indtil Baiern, og sluttelig trædende frem paa det danske Omraade i den her omhandlede Tids- gruppe, der skulde henføres til Midten af sidste Halvdel af d. 2. Aartusinde — delle er i store Træk Spiralornamentikens Udbredelseshistorie. Et Sammenhæng altsaa, der strækker sig fra d. 4. til d. 2. Aartusinde og fra Ægypten indtil Danmark, men ved Siden heraf en yderlig Mangel paa Sammenhæng, idet Spiralmønstrene flytte sig alt efter Tid og Sted fra den store Architektur til Smaasager, fra Stenen til Metal eller