Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

Tredie Tidsgruppe, 2^—37 9 24—37. TREDIE TIDSGRUPPE. DET FØRSTE SELVSTÆNDIG NORDISKE KUNSTARBEIDE. Atter en ny lid, idet meget af det ældre er forsvundet og nyt tilkommet, for en Del Ind- i ørende fra Modtagelser sydfra, hovedsagelig dog frem kom ni et ved hjemlig Udvikling af Form °g Prydkunst, og dette saa indgribende, at det nordiske nu skiller sig fra alt fremmed. Ingen skarpe Grænser kunne imidlertid drages hverken tilbage eller fremad i Tiden; tværtimod findes der tydelige Forbindelser og Overgange i begge Retninger. Afgjort dog en egen Tidsgruppe med talrigere Fund end i den forudgaaende Gruppe, men langt færre end i den paafølgende; ogsaa saaledes ses der en Bevægelse fremad i det hjemlige Arbeide. Hvad Tiden angaar, skulde denne Gruppe snarest falde efter Midten af sidste Halvdel af d. 2. Aartusinde1. De første Bøilenaale- vise sig her, dette for Bronzealderen ejendommelige Smykke og Lukke til Klædningen, dannet af en Bøile og en paa denne ved et Øie bevægelig indleddet Naal: 27_29. Paa sin Udbredelse fra Syden er denne Form over Norditalien nu naaet til Danmark for der- efter under fortsatte Forandringer at bevares indtil ned imod Tidsrummets Slutning. Ved den ældste Form er Naalehovedet ensartet rundt helt om, som Hovedet paa en Naal med Stilk, og Bøilen afsluttes ved begge Ender i en lille Ombøining. Sydpaa forekommer dette ikke ud over det nærmeste Nordtydskland. Det at der her foreligger en egen nordisk Form, væsenlig afvigende 1 Bygning fra det oprindelige Forbillede i Syden, mere kunstformet, undertiden med guldbelagt Bøile, dertil fremkommen i større Antal og afvexlende i Enkelthederne, maa sige, at denne Form svarer til en vis længere Tid, under hvilken ogsaa det øvrige Kunstarbeide har havt et Særpræg. Hjemlig Udvikling skylde de kunstprægede Vaaben deres ændrede Form. Som Sværdknap- perne: 2/1—26 vise det, er der et Fremskridt fra det foregaaende i Størrelse og Kraft. Men Grundformen er ofte som tidligere, idet Lindse-Dannelsen gjør sig gjældende baade ved hele Knappens Plan og omkring det nu stærkere fremtrædende Midtparti. Knappens Plan gaar dog ogsaa over i det firkantede med afrundede Hjørner, eller den bliver nærmest oval og endog kredsrund ; den er nu altid nedadtil forlænget i et Rør, der omslutter Beklædningen paa Grebet. Jævne Overgange forbinde det ældre og det yngre, som dette ogsaa ses ved Vaabenøxen: 30 og Allerede i 2. Tidsafsnit forsøgtes det at fremstille i Bronze samlet baade Øxebladet og den 31. , næimeste Del af Træskaftet, jfr.: 20. Her er dette opnaaet ad anden Vei. Man ser i: 30 de rundtløbende Baand, oprindelig af Læder el. lign., der holdt Bronzebladet og Træet sammen, og i: 31 baade Bladets runde Afslutning og det omvundne Baand, men Alt i Bronze. Den nye Form var saaledes dannet, der rigere udstyret møder i 4. Tidsgruppe. At Udviklingen virkelig er foregaaet som angivet, vise de forudgaaende Forsøg, som foreligge. Ved Øxen: 32 er der et løst omviklet Baand om Midten, men af Bronze, og ved : 33 er Baandet støbt sammen med Bladet og blevet til det Ornament, der videre udstyret ses i* 30* ved begge Stykkerne: 32 — 33 rager Enden af det særskilte Øxeblad frem foroven. Ret tydelig ses ogsaa den stigende Udvikling fra 2. til 3. Gruppe ved Vaabenøxen: 34. Hovedformen er som ved den ældre Øxe: 19 men her dreven frem til den største Yderlighed, ligesom 3. Gruppes Pryd- kunst naaer Høidepunktet baade om Skafthullet: 34a og paa den store 33. Va. 32. 2/8. Bagflade: 3'rb. Hermed maatte Fremstillingen af denne Form standse, idet den ikke kunde føres videre; og den gik af Brug. Sydfra, ad de gammelkjendte Veie, maa derimod Grundlaget være modtaget for de store, ejendommelig nordiske Kvindesmykker, Bronze-Halskraven: 35 og Bæltepladen: 36, der komme 2