Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

12 Tredie Tidsgruppe, —37 ANMÆRKNINGER. 1. For dette Afsnit henvises navnlig til Aarb. f. nord. Oldkynd., 1909,.36. 2. Anf. St, 1909, 36; 1914, 312. 3. Se Pamatky, Prag, 15, PI. 11; 16, PI. 7. H. Richly, Die Bronzezeit in Böhmen, PI. 42. Mittheilungen d. anthropologischen Gesellschaft, Wien, 1902, 117 flg. 4. Aarb. f. nord. Oldkynd., 1909, 83. AFBILDNINGERNE. Store Fuglede, Arts Herred. Aarb. f. nord. Oldkynd., 1909, 41. Da der fra 3. Tidsgruppe ikke haves et til Afbildning egnet Stykke, er der her i Stedet for indsat en Sværdknap fra et Fund, der ellers er af 4. Gruppe. 25. Vamdrup Sogn, Anst Herred. V. Boye, Egekister fra Bronzealderen, PI. 15. 26. Ods Herred. 27— 29. Annisse Sogn, Holbo Herred. — Store Todbøl, Hundborg Herred. — Vester Vandet, Hillerslev Herred. Aarb. f. nord. Oldkynd., 1909, 37 og 38. 30. Nørlem, Rødding Herred. Anf. St., 1909, 53. 31. Lerup Sogn, Øster Han Herred. Anf. St. 32. Strandby Sogn, Gislum Herred. Anf. St, 1909, 22. 33. Skjelby Sogn, Tybjerg Herred. Anf. St. 34. Hønsinge, Ods Herred. Anf. St., 1920, 96. 35. Ferslev Sogn, Sjællands Horns Herred. 36. Borum Sogn, Framlev Herred. V. Boye, Egekister fra Bronzealderen, PI. 12. 37. Vamdrup Sogn, Anst Herred. Anf. St., PI. 17. 38-58. FJERDE TIDSGRUPPE. DET SELVSTÆNDIGE KUNSTARBEIDE, DEN STORE STIL. Dette er den ældre Bronzealders store Tid, antagelig ved Slutningen af 2. Aartusinde, den store Kunstsliis Tid, hvortil der var arbeidet frem gjennetn de forud liggende Grupper1. Det Punkt er naaet, da alt, hvad der fremgaar af det hjemlige Kunstarbeide, ikke blot er særpræget, men tillige er ført frem til en saadan Høide, at der maatte standses og søges noget helt nyt, som det ses i den næstfølgende Tidsgruppe. Dette er Resultatet af hjemlig Virken ; men samtidig fortsattes Forbindelserne sydpaa, og nye Modtagelser foregik. Ogsaa i Omfang er Virksomheden tiltagen betydelig, idet Fundantallet langt overstiger, hvad der haves fra de forudgaaende Afsnit. En Række af Sager foreligger, der ere de fortrinligste Metalarbejder, langt overgaaende, hvad der samtidig fremstilledes sydpaa indtil Alperne. Som tidligere, se S. 9, er Bøilenaalen fremdeles et godt Kjendingstegn for, hvad der henhører til dette Tidsafsnit, idet den ofte forekommende i Gravfundene bestemt angiver, hvad der er samtidigt med den2. Og væsenlig skiller denne »bredhovedede« : 38 sig fra den ældre rund- hovedede Form, navnlig ved at Naalehovedet er bredt og bagpaa fladt, hvor det hviler paa en af de spiralvundne Skiver, der afslutte Bøilen til begge Sider. Disse Smykker, der foreligge talrig, ere tillige større og kraftigere behandlede end de ældre, og Naalehovedet er afvexlende ud- styret med Kamme og Udvidelser paatværs, den hele Række endende med den Form, der blev Grundlaget for Bøilenaalen i den nærmest yngre Gruppe. Disse Naale maa saaledes svare til en vis længere Tid just paa dette Punkt i den fortsatte Udvikling. Men næppe er den nye Form fremkommen alene ved den fortsatte Behandling i Norden; snarere synes den at være dannet paa et fra Italien modtaget Grundlag3.