Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

16 Fjerde Tidsgruppe, 38—58 men det overleverede faar nu en langt kraftigere og mere storladen Anvendelse, samtidig med at det breder sig paa Steder, hvor det forud ikke traadte saaledes frem, paa Vaabenøxen : 47—48 og paa Kvindens Halsprydelse: 50—51. Indlægningen af Harpixmasse anvendtes almindeligere: 40, 41, 43—46; ogsaa findes Ravet indlagt i Kredsmønstrene, og en tyndtdreven Guldplade dækker oftere Sværdknappens Plade. Men navnlig sammensattes der nye Møn- stre af de gamle Elementer. Det fine Zigzagbaand mellem Linier, der til en Begyndelse forekom enkeltvis, gjentages nu indtil fire Gange jævn- sides ledsaget af mange Linier, saaledes at der dannes bredere, fint- mønstrede Baand, se 58 b. Kredsfelterne sammenknyttes paa afvexlende Maade ved et omslynget Baand, der for at fremhæves kan være perlet, se: 56, ligesom Spiralerne forbindes indbyrdes med Linier eller Baand, se: 55, og udløbende Slyngninger kunne fylde Mellemrummene. Allerede i 2. og 3. Tidsgruppe ses noget af dette: 19, 25; men her fremtræder det gjennemført og fuldt tilegnet. Thi ligesaa lidt som selve Spiralerne kunne disse sammensatte Mønstre antages at være af nordisk Oprin- delse. Meget lignende træffes de paa Sten og Ler nordlig om Adriaterhavet baade i Italien og paa Istrien, hvor de ledsages af det samme fine Zigzagbaand som i Norden5. Saamegen Lighed og det ganske i det Enkelte kunde ikke fremkomme uafhængig i Syd og Nord, tilmed til sainnienpassende Tider. Det maa da være saa, at Norden fortsat fik Andel i Sydens Prydkunst. Gjennem ind- førte Sager kan Tilegnelsen imid- lertid ikke være foregaaet. Saa- danne foreligge vel fra denne Tid, navnlig et stort Antal sydtydsk- østerrigske, vistnok ogsaa ilaliske Sværd, men alle grove og uden Kunstpræg6. Der er i Norden overhovedet intet fundet af Sydens Pryd kunst. Overførelsen maa saa- ledes antages, som det allerede forud, S. 8, er fremsat, at være fore- gaaet i Forbindelse med Reiser og personlige Berøringer. Kun saa- ledes bliver denne Prydkunst, der er af virkelig høit Værd, og dette fortrinlige Metalarbeide forstaae- ligt til saa fjærn en Tid og paa saa afsides et Omraade som det, hvori de gammeldanske Lande var Midtpunktet. Dertil maa det mindes, at den store Stil i 4. Tidsafsnit hviler paa en lang, forudgaaende Tradition, og at den dog kun viser sig i en Ornamentik. Dette er det gamle Forhold fra Stenalderen af. Alt hvad der fra Danmarks tidlige Bronzealder haves af billedlig Fremstilling, er forud nævnt, S. 6: kun nogle enkelte Billeder af Fisk og Fugl. Hertil kommer i 4. Tidsafsnit, at Hestehovedet ses paa Rageknivens Skaft: 57, der forud kun afsluttedes i en lille Spiraloprulning. Naar det her først viser sig, er det helt naturalistisk formet, med Mule, Øine og to adskilte Øren; stiliseret bliver det først i det paafølgende Tidsafsnit. At det er en kunstnerisk Dannelse, henhørende under Prydkunsten, er givet efter Anbringelsesmaaden,