Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

18 Fjerde Tidsgruppe, 38—58 Billeder paa Sten, der vidne om en Soldyrkelse som i Norden. Attei paa Ragekniven; og dog er det muligt, at det efter den Rolle, som Hestehovedet, ligesom Fuglen og Fisken, spiller ned gjennem Tiden, var Udtryk for visse Forestillinger, og det af høieste Art7. Herpaa tyder tillige det, at Guddonisbilledet fra Trundholm Mose i Ods Herred: 58 er fra denne Tid, da det første Hestehoved fremkommer i Prydkunsten8. Billedet viser den hellige Sol paa sin Vogn trukken af Hesten, der efter delte Forhold kan have faaet en særlig Betydning. Et fortrinligt Metalarbejde er denne Bronzegruppe, efter alle Enkelthederne ubestridelig gjort her i Landet, gulddækket paa Solskivens ene Side, men ogsaa paa den anden Side rigt smykket i 4. Tidsafsnits store Stil: 58b. Men Hestefiguren, hvor omhyggelig og kærlig den end er behandlet som Helhed og i Enkelthederne — Hovedet gjengivet: 58c — dog stivt og barnlig formet, tydelig visende Tidens store Be- grænsning, naar det gjaldt Billedkunst. Imidlertid ind- til Alperne og fra Italien foreligger fra saa tidlig en Tid, Slutningen af d. 2. Aar- tusinde, ingen Rundfigur, der kunde jævnstilles med denne, ja fra Grækenland kun lidet. Men Stilpræget er som samtidig i Græken- land, og fra Italiens nordlige Adriaterhavs-Egne haves ■ dette Bronzearbeide viser da baade, hvor Grundlaget var for den nordiske Kunst, og hvor høit den stod i denne fjærneTid9. Kunsthistorisk set er den store Stil i 4. Tidsafsnit af megen Betydning. Saa sikkert det er, at selve Metallet og dets Behandling er indført, ligesaa sikkert at ogsaa Prydkunsten er det. Selve de Sager, der gjordes i Norden, ere af samme Art som de, der fremstilledes sydpaa, Sværd, Dolke, Smykkeplader, Bøilenaale, men altid af eget, selvstændigt Snit og Kunstpræg, og navnlig er den nordiske Prydkunst baade rigere og smukkere. Der er Overensstemmelse i Grundelementer og Mønstre, men Uafhængighed i det Enkelte. Dette, at man i den nordiske Kreds, under Vei- ledning saa fjærnt fra som Mellemeuropa, Italien og yderst Grækenland10, har kastet sig over det kunstneriske Bronzearbeide og drevet det til et Høidepunkt, er et høist mærkeligt kunst- historisk Forhold. ANMÆRKNINGER. 1. For dette Afsnit henvises til Aarb. f. nord. Oldkynd., 1909,60. 2. Anf. St, S. 62. 3. Anf. St, S. 65. 4. Sophus Müller, Ordning, Bronzealderen, 153. 5. Perrot et Chipiez, Histoire de l’art, VI, 765 flg., PL 17, 910. Montelius, La civilisation primitive en Italie, II, Planches, 143. Alberto Puschi, La necropoli di Nesazio, Parenzo 1905, fl. St. Monu- menti antichi, Milano, V, 91 flg. 6. Aarb. f. nord. Oldkynd., 1909, 75. 7. Anf. St., 1920, 134. 8. Nord. Fortidsminder, I, 303. 9. Anf. St, S. 310. 10. Se herom: Verdenskulturen, II, 75.