Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

20 Femte Tidsgruppe, 59—78 stigende Virksomhed i den hjemlige Metalbehandling; den næsten uforandrede Gjentagelse af det samme bestemt fastslaaede siger, at den nu ret er kommen paa egen, national Grund. Der er loregaaet et stort Omslag i Kunstsmag og Stilfølelse: den skjønne Stil afløser den forudgaaende store Stil. De nærmest ældre, kraftige og store Former af tyk eller massiv Støbning og med brede, stormønstrede Spiralprydelser vige for spinkle og forfinede Arbeider, ved hvilke Metallet 1er tyndt udformet, medens Overfladen dækkes af den mest minutiøse Prydkunst. Smagen er en anden end før; i Stedet for det storladne vil man nu det forfinede. Tydelig viser dette sig ved Fæstet til Sværd og Dolke, der foreligge i meget stort Antal, alle med en lille, ensartet firkantet Knap, hvorimod Haandgrebet er afvexlende indrettet, med Bronzeskiver skiftende med Skiver af en nu tabt Masse, Horn eller Træ: 64, eller ofte helt bronzestøbt med Udskjæringer til Indlægning paatværs og paalangs: 62—63. Paa Knappens Flade findes altid Kredsmønstre og nedenfor rundtom en Række buet afsluttede Blade. Alt andet, stort eller smaat, er præget af samme forfinede Stil. Spyd- spidserne, der ere fremkomne i stort Antal, have ikke længere den ældre Form med lang Døile til Træstagen, jlr. : 21, men ere smukt slanke og prydede nederst vel med de gamle Trekanter, men disse nu langt og fint udskydende, og under dem et bredt Zigzagbaand: 65. I Stedet for den almindelige ældre Vaabenøxe, jfr. 47 — Ï8, træder nu Øxen med Skafthul: 66—67, der kan være ganske egent og skjønt formet, tydelig hjemlige Dannelser, der ere udgaaede fra visse ældre Øxer2. Saaledes ogsaa Smaa- knive og Knapperne til Sværdremmen, der kunne vise et fint Stjernemønster: 72; om det saa er Dopskoen til Sværdskeden, er den ganske forskjellig fra den ældre Form, mindre og finere dannet8. Det er i Overensstemmelse med Tidens hele Smag, at der ved Kvindesmykkerne ses en stor Tilbageholdenhed. De ældre, store og rigt udstyrede Halsprydelser: 50—51 afløses af et smalt og trindt, tværvredet eller skraatmønstret Baand, der ikke væsenlig skiller sig Ira de ældste Halsringe4, ligesom Armringene vel ere meget nydelig gjorte, men smalle og uden Kunstværd: 68—69. De ældre Smykkeplader: 52, der iøvrigt forekomme baade meget store og smaa, efterfølges her af beskedne Former: 70. Alt 6> Vi dette nyfremkomne findes videre udviklet i den paafølgende Gruppe. Saaledes ogsaa den Daase af Bronze med flad Bund, der ofte foreligger i Kvindefundene: 71. Den er stort mønstret under Bunden med det samme Buemønster, der nævntes ved Sværdfæstet, og som ogsaa ligger til Grund for Stjernen i Smaaknapperne. Den paa Række gjentagne, større eller mindre Bue er et Hovedled i denne Tids Prydkunst. Det er en ny Stil, som præger Former og Prydkunst i dette Tidsafsnit, der maa henføres til Begyndelsen af det sidste Aartusinde f. Chr. Med Rette betegnes den som den nordiske Bronzealders skjønne Stil. Men hvorledes fremkommen: ved hjemlig Udvikling eller paa Grund- lag af Modtagelser udefra? Saa mærkeligt det er, maa det første være det Rette. Først kan det ikke udenfor den nordiske Kreds paavises, hvor i Syd, Vest eller Øst Forbillederne eller Udgangspunktet skulde være for dette Kunstarbeide, og dernæst ses det paa mange Punkter tydelig, at der netop er hjemlige Forudsætninger og ligefrem Mellemled mellem det ældre og det nye. Ved Sværdfæster af 4. Gruppe træffes saaledes Udskjæringer til Indlægning, der meget nærme sig til, hvad der her ses ved Sværd som: 62, 63, ligesom Fæster som: 67 tydelig vise tilbage til ældre Former som: 41 og 44. Det samme Forhold ved Bøilenaalene er alt nævnt. De store og ganske smaa Smykkeplader med en fremskydende Spids, der er afsluttet i en lille Skive: 70 og 73, svare til de ældre: 52, større og mindre. Indlægningen i Bronzen af en egen Masse er baade ganske som forud, dog under stigende Anvendelse, og tillige uset udenfor Norden. Vel ere Prydkunstens enkelte Elementer, efterat alle de gamle Spiralmønstre ere gaaede ud, de simplest mulige, nemlig Kredse og Buer, foruden Linier, Zigzag-, Perlebaand o. lign.; men ogsaa