Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

24 Femte Tidsgruppe, 59—78 dags Haandværksdygtighed betegner ingenlunde en Førsteplads i Kultur og Fremskridt. Tvært- imod fremkom den ved Landets isolerede Stilling og ved, at det var ladt tilbage for den fremad- skridende Kultur i Syden. Væsenlig overladt til sig selv kunde der indenfor de gamle, snævre Grænser fremkomme den Blomstring af Kunsthaandværket, som ses i 5. Tidsgruppe. ANMÆRKNINGER. 1. For dette Afsnit henvises navnlig til Aarb. f. nord. Oldkynd., 1909, 88; jfr. Verdenskulturen, II, 62. 2. Sophus Müller, Ordning, Bronzealderen, 95, 96 og 152. 3. Se Aarb. f. nord. Oldkynd., 1909, 92. 4. Sophus Müller, Anf. St, 52 og 102 flg. 5. Jfr. Zeitschrift f. Ethnologie, 1913, 671 flg. 6. Aarb. f. nord. Oldkynd., 1909, 99. 7. Anf. St, 97 og 99; 1914, 269 flg. Al'BILDNINGEBNE. 59. Nørre Aaby, Vends Herred. Aarb. f. nord. Oldkynd., 1909, 89. 60. Faarup, Hvetbo Herred. Anf. St. 61. Jebjerg, Salling Nørre Herred. Anf. St. 62. Grinderslev, Salling Nørre Herred. A. P. Madsen, Afbildninger, Bronzealderen, I, PI. 11. 63. Svankjær, Hassing Herred. 64. Egebjerg, Ginding Herred. Aarb. f. nord. Oldkynd.. 1909, 90. 65. Ukjendt Findested. Sophus Müller, Ordning, Bronzealderen, 97. 66. Hærup, Rødding Herred. Anf. St., 95. 67. Tørring Sogn, Skodborg Herred. Anf. St., 96. 68. Vile, Harre Herred. Anf. St., 110. 69. Ginnerup Sogn, Randers Nørre Herred. Aarb. f. nord. Oldkynd., 1909, 98. 70. Espe, Fyens Salling Herred. Nord. Fortidsminder, I, 86. 71. Som: 70. 72. Vesterland, Øen Sild. Aarb. f. nord. Oldkynd., 1914, 269. 73. Hundshoved, Vrads Herred. Anf. St., 1909, 99. 74. Klemensker Sogn, Bornholms Nørre Herred. Sophus Müller, Anf. St., 51. 75. Som: 73. Anf. St, 62. 76. Skallerup, Baarse Herred. Aarb. f. nord. Oldkynd., 1895, 360. 77. Gundslev, Falsters Nørre Herred. Anf. St., 1909, 97. 78. Skallerup, Baarse Herred. Anf. St., 1895, 365. 79-88. SJETTE TIDSGRUPPE. SLUTNINGS-HØIDEPUNKTET I DEN ÆLDRE BRONZEALDERS KUNST. I denne Tidsgruppe viser sig ikke nogen ny Stil, men en gjennenigaaende Videreførelse af det nærmest forudgaaende; hvad der forhen var fladt, løfter sig her i en Spids; Hjørner skyde sig frem, det lige reiser sig buet, Størrelsen tiltager, og Prydkunsten breder sig kraftigereDette ses i stort og smaat. Men ikke givet var det, at denne Bevægelse fremad hidrører fra et eget Tidsafsnit, om ikke atter her Bøilenaalen, der ofte træffes sammen med disse Sager, bestandig var af egen Form, der maa svare til et vist Tidsafsnit. Det er den »ringhovedede« Bøilenaal : 79, som skiller sig fra den forudgaaende »korshovedede« først og fremmest ved, at der i Stedet for Tværstængerne ved Naalens Hoved findes en lille Ring; gjennein Mellemformer, der have Ringen delt med et Kryds eller et Tværbaand, er denne Form knyttet til den nærmest ældre. Vistnok har denne Forandring havt en praktisk Betydning, idet Ringen bedre end de ældre,