Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst
Forfatter: Sophus Müller
År: 1921
Forlag: C. A. Reitzels Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
UDK: 745/749 (489) (09) Mül Folio
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Syvende Tidsgmppe, 89—127
35
ned i Bronzealderen, findes der Arbeider i Ler at omtale. Kun ganske faa Lerkar haves nemlig
fra den ældre Bronzealder, fra den yngre Tid derimod vel en stor Mængde, men mest Grav-
urner. Kun undtagelsesvis ornamenterede og da tarvelig frembyde de imidlertid intet af kunst-
nerisk Betydning16. Meget betegnende er delte; Lerkarrene vare Hjemmearbeide i ringe Stof,
der hverken saaledes som Metallerne indbød til kunstnerisk Behandling eller let kunde komme
under Indflydelse udefra.
Langt videre end til de omtalte Enkeltheder strakte sig imidlertid i dette Tidsafsnit Paavirk-
ningen udefra. Det at flerliniede, let indslagne Monstre paany, som i Bronzealderens første
to
Tider, trængte frem og bleve eneherskende, ogsaa i den følgende Gruppe, skyldtes vistnok Sam-
livet med Folkene sydpaa, i Mellemeuropa og indtil Norditalien, hvorfra Tilførslen af Bronze-
sager udgik. Der findes i Virkeligheden en stor, almindelig Overensstemmelse mellem dette
nordiske og den senere Bronzealders Prydkunst i Ungarn og vestpaa indtil Frankrig, ligesom
nordpaa indtil vore Egne. Gjennemgaaende træffes Mønstre med tættrukne, fine Linier, Kreds-
felter, Halvkredse og Buer indenfor hinanden, alt dette ofte ledsaget af Punktrækker, hvad der
ogsaa er Grundtrækkene i den her fremkommende og i 8. Tidsgruppe videre udviklede, nye Stil.
Den stemmer med den almindelige Prydkunst omkring i Landene sydpaa, der overalt var frem-
kommen paa det samme Grundlag som de ældste Liniemønstre i Norden. Det synes at være
dette ældste Fællesskab, der nu paany gjør sig gjældende ved Begyndelsen af den yngre Bronze-
alder i Norden. Et indre og et ydre Forhold har samvirket her; den tidligere Stil var ført til
det yderste, og det blev da udefra, at Grundlaget optoges for det nye, der maatte komme. I
langt større Omfang, end det er paaviseligt i det enkelte paa Oldsagerne, aabnedes Norden i denne