Oldtidens Kunst I Danmark
II, Bronzealderens Kunst

44 Ottende Tidsgruppe, 128—163 ofte forekomme sydpaa indtil Norditalien. Paa det bredere Blad var der Plads til Tidens for- skjellige Ornamenter. Undertiden træffes samme Mønstre ogsaa paa andre Sager, saaledes paa smaa, kunstfærdig udformede Øxer med Hulhed bagtil til Skaftet: 153- som de øvrige nævnte 153. ’/a. Cl CO hoveder, ikke længere som da de Sager maa de henhøre til Livets Luxusside. Ellers holder Prydkunsten sig i dette Tidsafsnit borte fra Vaabnene, paa hvilke der i det hele anvendtes mindre Arbeide, dog at der af Spydspidser foreligger flere overordenlig store Pragtstykker, de største, som overhovedet haves, se: 139, der har en Længde af 57 Cm. Men Stridsøxer med Skafthul foreligge overhovedet ikke, og kun indførte Sværd have helt bronzebeklædt Fæste14; nogen ny Vaabenform af Værd fremkom ikke. En stærk Modsætning danner dette til Forholdene i den ældre Bronzealder, da netop Vaabnene vare Tidens bedste Arbeider, paa hvilke al Kunst blev anvendt. Der maa her paa delte nye kunstneriske Høidepunkt have raadet en mær- kelig forfinet Smag og en levende Sands for Stadsstykker, hvad der maatte begunstige Udviklingen af denne ubundet legende Prydkunst, der satte saa store Fordringer til Haan- dens sikreste Føring og forudsatte et Øie, der glædedes netop over den spinkleste Linie. Denne udprægede og bestemt fastholdte Stil har tilmed et eget Værd; den indtager en høi Plads blandt Alt, hvad der kan henregnes til den mest for- finede og fordringsfulde Prydkunst. Og saameget niere for- tjener den al Opmærksomhed, som dens Hjemsted er de afsides nordiske Egne, og som dens Tid, efter hvad der er beregnet15, falder saa fjærnt som ved Midten af den første, fjærnere Halvdel af Aartusindet f. Chr. Men ved Siden af den rige lineære Prydkunst findes kun lidet at nævne af Billedkunst. I selvstændige Arbeider, af hellig Betydning, viser den sig her i Landet kun ved to Udhugninger paa store Rulleslen, anderledes end i de andre nordiske Lande, hvor de store, glatte Klippeflader gave An- ledning til en rig Udvikling af Helleristningen. Her i Landet er derimod hidtil kun set en Gruppe Skibsbilleder, hvorover den hellige Sol: Ï54, og en fyldigere Gruppe med Skibe og Mænd, imellem to af dem Solbilledet: 155. Fremdeles høre vistnok til denne Tid de oftere forekommende Fodspor, der ogsaa ere af hellig Betydning16: 156. Hvad der iøvrigt raadedes over af Billedstof,17 er helt ind- gaaet i Prydkunsten. Først og fremmest de nedarvede Dyre- først fremkom i 4. og 7. Tidsgruppe, naturinæssig formede, og ikke ved Rageknivens Skaft, hvor de gjennem flere Tidsafsnit havde havt en fast Plads, men fuldstændig ornamentalt behandlede, saa at det oftest ikke kan afgjøres, om der tænktes paa Fugl eller paa Hest, og indføiede i Ornamentikens Liniebaand som Afslutning paa Snirkler og Sving og paa Skibsbilledets For- og Bagstavn. Disse Hoveder kunne blive af ganske phantastisk Form, næsten ukjendelige i et Kunstsving: 157. Dernæst almindelig Skibsbilledet, dette ogsaa ved dets første Fremkomst i 7. Tidsafsnit virkelighedstro fremstillet, jfr. 120, men her ofte niere eller