Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
96 ______ Dr. Axel Holst: Skolehygiene. t h e. I), e. naar børnene er mindre, maa den, om man over- hovedet benytter den, blandes med meget melk. Og naar de bliver ældre, bør de ikke drikke den stærk og ikke drikke meget af den. Forøvrig maa om frokosten tilføies, at børnene maa faa tid til at spise den. D. e. de maa staa op itide og maa derfor ogsaa, som nedenfor skal omtales, lægge sig i rimelig tid om aftenen. For derpaa at gaa over til de øvrige maaltider, er det for de elever, som først spiser middag kl. 2x/2 å 3 eller senere, af stor betydning at faa noget at spise om formiddagen. Da den mad, de paa en række skoler faar tilkjøbs, for mange falder kostbar, bør de tilholdes at tage med sig smørrebrød. Ellers viser erfaring, at flere af dem udover formiddagen føler en hovedpine eller slaphed, som kan forsvinde med ét slag, strax de tager mad med. At der forsaavidt kan være noget at rette paa, fremgaar f. ex. deraf, at en hel fjerdedel af eleverne paa den ovenfor nævnte høiere skole i Kristiania i sin tid ikke spiste skolemad. Hvad dernæst angaar middagsmaden, skal her kun fremhæves ønskeligheden af i større udstrækning, end nu sker, at anvende ferske grønsager. Ikke saa at forstaa, at det hverken for voxne eller børn paa nogen maade skulde være nødvendigt at gjennemføre noget i retning af vegetar- ianisme, hvad enten man herved forstaar udelukkende nydelse af planteføde, eller man ved siden af denne ogsaa nyder æg, melk og ost. I virkeligheden foreligger der nemlig intet holde- punkt for som næringsmiddel at forlade kjød, der ved siden af at indeholde betydelige mængder æggehvidestof tillige har- den fordel at kunne tilberedes paa langt flere smagelige maader og derved at gjøre maaltidet langt mere appetitvækkende, end man i længden kan opnaa ved noget andet nærings- middel. Men dette forhindrer ikke, at man samtidig raader iolk til at benytte flere ferske grønsager, end ofte er skik i Norge, heri ikke bare medregnet salat, kaal o. 1., men ogsaa f. ex. gulerødder, næper og kaalrabi. Thi disse nærings- midler øver en paafaldende gavnlig indflydelse paa fordøielsen og indeholder samtidig stoffer, hvis nærmere natur endnu ikke er kjendt, men som erfaring har vist er af fremtrædende