Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96 ______ Dr. Axel Holst: Skolehygiene.
t h e. I), e. naar børnene er mindre, maa den, om man over-
hovedet benytter den, blandes med meget melk. Og naar
de bliver ældre, bør de ikke drikke den stærk og ikke drikke
meget af den. Forøvrig maa om frokosten tilføies, at børnene
maa faa tid til at spise den. D. e. de maa staa op itide og
maa derfor ogsaa, som nedenfor skal omtales, lægge sig i
rimelig tid om aftenen.
For derpaa at gaa over til de øvrige maaltider, er det
for de elever, som først spiser middag kl. 2x/2 å 3 eller senere,
af stor betydning at faa noget at spise om formiddagen. Da
den mad, de paa en række skoler faar tilkjøbs, for mange
falder kostbar, bør de tilholdes at tage med sig smørrebrød.
Ellers viser erfaring, at flere af dem udover formiddagen
føler en hovedpine eller slaphed, som kan forsvinde med ét slag,
strax de tager mad med. At der forsaavidt kan være noget
at rette paa, fremgaar f. ex. deraf, at en hel fjerdedel af
eleverne paa den ovenfor nævnte høiere skole i Kristiania i
sin tid ikke spiste skolemad.
Hvad dernæst angaar middagsmaden, skal her kun
fremhæves ønskeligheden af i større udstrækning, end nu
sker, at anvende ferske grønsager. Ikke saa at forstaa,
at det hverken for voxne eller børn paa nogen maade skulde
være nødvendigt at gjennemføre noget i retning af vegetar-
ianisme, hvad enten man herved forstaar udelukkende nydelse
af planteføde, eller man ved siden af denne ogsaa nyder æg,
melk og ost. I virkeligheden foreligger der nemlig intet holde-
punkt for som næringsmiddel at forlade kjød, der ved siden
af at indeholde betydelige mængder æggehvidestof tillige har-
den fordel at kunne tilberedes paa langt flere smagelige maader
og derved at gjøre maaltidet langt mere appetitvækkende,
end man i længden kan opnaa ved noget andet nærings-
middel. Men dette forhindrer ikke, at man samtidig raader
iolk til at benytte flere ferske grønsager, end ofte er skik i
Norge, heri ikke bare medregnet salat, kaal o. 1., men ogsaa
f. ex. gulerødder, næper og kaalrabi. Thi disse nærings-
midler øver en paafaldende gavnlig indflydelse paa fordøielsen
og indeholder samtidig stoffer, hvis nærmere natur endnu
ikke er kjendt, men som erfaring har vist er af fremtrædende