Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

100 Dr. Axel Holst: Skolehygiene. benyttes til leg eller idræt. Dette er saaledes ogsaa et af de hensyn, som gjør det forkasteligt at lade børnene tilbringe hele sin fritid med at læse morskab. En anden grund til, at børnene udenfor skoletid ikke kommer tilstrækkelig ud i det fri, er at søge deri, at de i overdreven grad anvender fritiden til at tage privatunder- visning. Dette bør forældrene betænke sig to gange paa at tillade. Ikke mindst gjælder dette ofte musikundervisning. Thi saa naturligt som det er at ophjælpe børnenes musikalske sans, og saa megen hygge og endog gjenfødelse i ledige stun- der man herved kan skabe dem ogsaa senere i livet, saa uheldig virker det baade paa barnets legeme og sjæl, hvis følgen bliver den, at det maa sidde inde hele dagen. Det kan ogsaa nævnes, at skolebørn tildels maa benytte sin fritid til at bidrage til familiens underhold. Dog vil her- ved i stor udstrækning intet være at gjøre. Endelig maa som en grund til, at enkelte børn i sine fristunder ikke kom- mer tilstrækkelig ud i det fri, fremhæves den omstændighed, at de bor langt fra skolen og f. ex. daglig maa anvende længere tid paa at reise frem og tilbage med jernbane. Dette medfører ogsaa andre ulemper, nemlig for det første den, at de maa spise sent til middag, og at middagsmaden ofte bliver kold. Og for det andet synes de ofte at plages ved tanken paa de følger, det kan have at komme for sent til toget. I disse ulemper søger man gjerne forklaringen for, at disse saakaldte «jernbanebørn» ikke sjelden frembyder tegn paa nervøsitet. e. Om den personlige renslighed. Den personlige renslighed bestaar for det første deri, at man vasker og bader sig. Betydningen heraf er dels at søge deri, at man fjerner sved, hudtalg og smuds, som kan foranledige dannelsen af gasförmige stoffer af ildelugtende art. Hvor stor denne betydning er, blev allerede omtalt s. 10, hvor det blev fremholdt, at indførelsen af hyppig badning har vist sig i væsentlig grad at forbedre luften i kaserner og maa antages at øve samme indflydelse paa «daarlig skole-