Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36 Dr. Axel Holst: Skolehygiene. _______________
enkelte fag; eller man lader ham gaa i lo aar i samme
klasse.
Saadanne fritagelser o. s. v. vil dog være hyppigere paa-
krævet for pigernes vedkommende. Ikke mindst vil dette
gjælde fællesskoler. Thi disse stiller samme fordringer til
piger som til gutter uden at tage hensyn til, at de første har
en svagere helbred end de sidste. Denne forskjel er stundom
allerede udtalt i skolernes første klasser; og skjønt dette ikke
altid er tilfældet (jfr. de s. 23 nederst anførte tal), er den meget
iøinefaldende paa de alderstrin, som svarer til middelskolen.
Medens saaledes de læger, som udførte undersøgelserne fol-
den norske skolekommission, i de 3 øverste middelskole-
klasser som gjennemsnit kun fandt 12,3 % syge af gutterne,
fandtes i de tilsvarende 3 klasser af de undersøgte pigeskoler
gjennemsnitlig 35,9 % af eleverne syge.
Lignende opgaver foreligger ogsaa fra andre lande; saa-
ledes anfører Hertel fra Danmark endnu høiere tal. Skjønt
dette endnu ikke er nøiere undersøgt, vil en forskjel sand-
synligvis ogsaa lade sig paavise for gymnasiernes vedkom-
mende. Denne større sygelighed blandt pigerne skyldes lidel-
ser af forskjellig art, blandt hvilke især hovedpine og blegsot,
tildels ogsaa nervøse tilstande indtager en fremskudt plads.
Bl. a. optræder jo ogsaa rygradsskjævhed adskillig hyppigere
hos piger end hos gutter (se s. 34).
At denne sygelighed ikke bare er af godartet natur, frem-
gaar deraf, at man i Danmark i alderen fra 10—15 aar ogsaa
har fundet en forholdsvis betydelig større dødelighed blandt
piger end blandt gutter. Under disse forhold er man med
Hertel berettiget til at slutte, at pigernes modstandskraft lige-
overfor svækkende indvirkninger er udtalt mindre end gutter-
nes, og at dette fremfor alt er tilfældet i de aar, som gaar
forud for «puberteten» (d. e. kjønsmodningen).
Der foreligger endnu ingen undersøgelser om den ud-
strækning, i hvilken den egentlige aarsag til disse sygelige
tilstande er at søge i eller udenfor skolen. Paa forhaand
taler sandsynlighed for, at den som gutternes sygelighed i
overveiende grad har sin rod udenfor samme. Desuagtet
ligger det under de ovenfor skildrede forhold nær at tro, at