Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38 Dr. Axel Holst: Skolehygiene.
For det andet bemærkes, at medens de her omhandlede
tilstande fra medicinsk standpunkt for en stor del grup-
peres under flere, indbyrdes tildels vel adskilte sygdoms-
former, er de i det følgende for oversigtens skyld skil-
drede i én sammenhængende fremstilling,
o o
For at faa et indblik i, hvorledes de forskjellige nervøse
og abnorme sjælelige tilstande arter sig hos børn, er det hen-
sigtsmæssigt at gjenkalde i erindringen en del af de foreteelser,
som optræder hos et tidligere normalt menneske, naar
dette bliver udtalt træt. Thi disse foreteelser ligner i væsent-
lige retninger dem, der optræder hos de her omhandlede børn.
Formentlig har leilighedsvis enhver paa sig selv eller
sine nærmeste omgivelser iagttaget saadanne virkninger af en
udtalt træthed, idet de jo hyppig optræder efter særlig an-
strængende examens- eller andet arbeide, efter svækkende
sygdomme o. lign. Af de foreteelser, som hører hid, kan for
det første nævnes en vis muskel uro. Man kan f. ex. ikke
holde benene stille, men flytter sig ustandselig frem og til-
bage paa stolen eller maa fort væk reise sig og gaa omkring.
Eller man kan ikke holde hænderne i ro, men sidder og
fingererer saa med én, saa med en anden gjenstand, — en
bog, lineal, kniv o. s. v.
Men det, som for omverdenen er det mest fremtræ-
dende, er dog gjerne en forandret sindstilstand. Denne
ytrer sig bl. a. derved, at man bliver pirrelig, «irritabel»,
saa en modsigelse eller bare en mine eller et skuldertræk,
som man ellers ikke vilde ladet sig paavirke af, kan bringe
en ud af fatning eller endog fremkalde et stærkt vredesud-
brud. Ligeledes virker anden modgang uforholdsmæssig
stærkt paa én, ligesom man f. ex. hyppig paavirkes mærk-
værdig stærkt af lyd.
Omvendt ser man ogsaa en «nervøs» eller «forceret»
lystighed. Men i disse vexlende sindsstemninger, som
ofte slaar om fra den ene yderlighed til den anden, angives
dog i almindelighed grundtonen af en forstemt stilfærdighed;
man bliver indesluttet og taus. Og medens kanske forestil-