Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om nervøse og sjælelig abnorme børn. 39
lingerne, medens man var frisk, for at bruge Göthes ord, kom
«som legende børn, jeg ved ikke hvorfra», kommer de hos det
trætte menneske sent og trægt, og det normale forhold mellem
de «tilskyndende» og «hæmmende» indskydelser (impulser)
bliver forrykket. Forsaavidt bemærkes, at vor gjøren og
laden bestemmes af det gjensidige forhold mellem 2 slags
indskydelser, — ét slags, som tilskynder os til at handle, og
ét som afholder os derfra. Disse sidste, saakaldte «hæm-
mende» eller «kontrast-forestillinger», er i somme retninger
af grundlæggende betydning, idet bl. a. den omstændighed,
at man fra barnsben af indprentes ikke at foretage visse
handlinger, som samfundet anser for urigtige, er et væsent-
ligt grundlag for samfundets «moral». Faar imidlertid disse
kontrastforestillinger paa andre omraader for stærk magt over
os, kan dette føre til en mangel paa tiltag og handlekraft.
Ogsaa dette kan leilighedsvis ind træde hos de her om-
handlede individer, idet selvfølgelig betænkelighederne ved
at foretage en handling tiltager, naar man er træt og ikke
føler sig ved kræfter. Saa meget lettere vil dette ske, som
der med udtalt træthed ofte er forbundet en vis ængste-
lighed.
Samtidig med, at kontrastforestillingerne kan tiltage i
styrke, medfører paa den anden side trætheden omvendt,
at de tilskyndende drifter aftager. Hvilket turde være
den vigtigste grund til det trætte menneskes mangel paa
handlekraft.
Forøvrig tilføies, at medens det normale individs fore-
stillinger knytter sig baade til omgivelserne og til ens eget
jeg, magter det trætte individs forestillinger i stor udstræk-
ning alene at omfatte det sidste, hvorved hans tankegang og
optræden ligeoverfor andre faar et tilsvarende «egoistisk» præg.
Videre vil man ofte iagttage, at saadanne individer ikke
aarker at holde længe paa med en og samme ting ad gangen
og faar noget aandsfraværende og stundesløs! over sig.
Endelig bør som en sidste foreteelse, som ofte følger med
de her omhandlede tilstande, nævnes forandringer af
søvnen. Man sover ikke saa længe som tør, sovner
uforholdsmæssig sent eller vaagner for tidlig; eller søvnen er