Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
Om nervøse og sjælelig abnorme børn. 39 lingerne, medens man var frisk, for at bruge Göthes ord, kom «som legende børn, jeg ved ikke hvorfra», kommer de hos det trætte menneske sent og trægt, og det normale forhold mellem de «tilskyndende» og «hæmmende» indskydelser (impulser) bliver forrykket. Forsaavidt bemærkes, at vor gjøren og laden bestemmes af det gjensidige forhold mellem 2 slags indskydelser, — ét slags, som tilskynder os til at handle, og ét som afholder os derfra. Disse sidste, saakaldte «hæm- mende» eller «kontrast-forestillinger», er i somme retninger af grundlæggende betydning, idet bl. a. den omstændighed, at man fra barnsben af indprentes ikke at foretage visse handlinger, som samfundet anser for urigtige, er et væsent- ligt grundlag for samfundets «moral». Faar imidlertid disse kontrastforestillinger paa andre omraader for stærk magt over os, kan dette føre til en mangel paa tiltag og handlekraft. Ogsaa dette kan leilighedsvis ind træde hos de her om- handlede individer, idet selvfølgelig betænkelighederne ved at foretage en handling tiltager, naar man er træt og ikke føler sig ved kræfter. Saa meget lettere vil dette ske, som der med udtalt træthed ofte er forbundet en vis ængste- lighed. Samtidig med, at kontrastforestillingerne kan tiltage i styrke, medfører paa den anden side trætheden omvendt, at de tilskyndende drifter aftager. Hvilket turde være den vigtigste grund til det trætte menneskes mangel paa handlekraft. Forøvrig tilføies, at medens det normale individs fore- stillinger knytter sig baade til omgivelserne og til ens eget jeg, magter det trætte individs forestillinger i stor udstræk- ning alene at omfatte det sidste, hvorved hans tankegang og optræden ligeoverfor andre faar et tilsvarende «egoistisk» præg. Videre vil man ofte iagttage, at saadanne individer ikke aarker at holde længe paa med en og samme ting ad gangen og faar noget aandsfraværende og stundesløs! over sig. Endelig bør som en sidste foreteelse, som ofte følger med de her omhandlede tilstande, nævnes forandringer af søvnen. Man sover ikke saa længe som tør, sovner uforholdsmæssig sent eller vaagner for tidlig; eller søvnen er