Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
 Om nervøse og sjælelig abnorme børn. 45 Disse sindsstemninger kan ikke sjelden i løbet af mærk- værdig kort tid slaa over fra den ene yderlighed til den anden. Overhovedet er mange af disse børn tilbøielige til at over- drive, og disse overdrivelser kan tildels antage eiendomme- lige former. Snart overdriver de i sin fremstilling af faktiske begivenheder, idet de f. ex. digter til detaljer, som ikke har hændt. Lejlighedsvis kan ogsaa enkelte fortælle historier om overfald el. 1.. som de paastaar al have været udsatte for, men som er helt opdigtet fra ende til anden, og som de, særlig naar de har fortalt dem nogle gange, selv begynder at tro har fundet sted. Saadanne individer kaldes af somme forfattere «fantasiløgnere». Hos andre kan overdrivelsen ytre sig ved en til det latter- lige dreven pertentlighed, medens atter andre til yderlighed følger principet «lad gaa» og bliver umanerlig sluskede. End- videre er mange af disse børn overdrevent ængstelige. Denne angst kan stundom antage de former, som lægerne betegner som «fobier», d. e. angsttilstande. Disse er et slags tvangsforestillinger om, at der under de forhold, man ængster sig for, kan ramme én en ulykke. Hid hører f. ex. reiseangst, angst for tordenveir, angst for at gaa over aabne pladse eller i kirker («plads»- og «kirkeangst»). Leilig- hedsvis ser man ogsaa angst for at blive forkjølet ell. 1. ved at vaske sig med koldt vand. Men til ovenstaaende abnormiteter kan føies andre. Da flere af de herhen hørende børn hurtig bliver trætte, viser de ikke sjelden til dagligdags et forstemt og stilfærdigt væsen, ligesom de ofte bliver paafaldende hurtig trætte under leg. Endvidere kan de i stor udstrækning ikke aarke at holde længe paa med en og samme ting ad gangen; saadanne børn viser derfor ofte en paafaldende uopmærksomhed i under- visningstimen, og deres arbeide og tanker er ustadige og springende. Den samme træthed medfører tillige ofte, at de ikke kan afse kræfter til at befatte sig med sine omgivelser; herved faar de et tilsvarende egoistisk præg. I andre tilfælde præges deres maade at té sig paa af et misforhold mellem de ovenfor nævnte «tilskyndende» og «hæmmende» («kon- trast»-) indskydelser. Hos somme børn kan de førstnævnte