Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Om nervøse og sjælelig abnorme hørn. 49 I tilslutning til ovenstaaende .har det betydning at være opmærksom paa, at efterhaanden langt flere af de børn, som værgeraadene er nødt til at tage sig af, har vist sig at høre til ovenstaaende klasser af individer, end man tidligere har antaget. Medens man før var tilbøielig til at gaa ud fra, at det overvejende antal af disse børn- var «vanvyrdede», d. e. at deres forkomne tilstand alene var et resultat af en slet opdragelse, gaar senere undersøgelser ud paa, at den i halvdelen af tilfældene, efter nogle endog endda hyppigere; beror paa sjælelige abnormiteter, som hører ind under de oven- staaende. Som bl. a. dr. Ragnar Vogt fremhæver, er det derfor efterhaanden blevet anerkjendt fra alle kyndige hold, at omsorgen for disse børn ikke bare er et spørgsmaal, der vedrører pædagogerne, men ogsaa sindssygelægerne. Hvad man pleier at forstaa ved egentlig aandssvaghed, er tilstede som en medfødt tilstand eller udvikler sig i den tidlige barnealder. Enkelte børn begynder derimod først at frembyde udtalte sjælelige abnormiteter heriimod «pubertets- alderen» (s. 40) og kan trods svagheder som pirrelighed, ængstelighed, viljesvaghed o. 1. i den første del af sin skolegang synes at være vel eller endog særlig vel udstyrede uden sam- tidig at frembyde nogen af de tidligere omtalte moralske brøst. Disse elever gjælder derfor ofte for at være børn, som har særlig «let for det», hvilket bl. a. kan forlede forældrene til at sætte dem i skole før den erfaringsmæssig rigtige alder (d. e. ca. 6 aar) elier til at lade dem springe over en klasse. Men saa viser de sig at sakke agterud. Til at begynde med ytrer dette sig derved, at de ikke aarker at holde paa længe ad gangen med samme ting; de bliver hurtig uopmærksomme, deres arbeide bliver stundesløst, springende og overfladisk, og har de kanske allerede tidligere givet indtrykket af kun med vanskelighed at kunne ofre tanker paa andre end sig selv, bliver nu dette «egoistiske» indtryk sammen med de ovenfor omtalte tegn paa nervøsitet yderligere udtalt. For- værres saa tilstanden yderligere, bliver barnet mere og mere uimodtageligt for indtryk, mere og mere interesseløst og sløvt. 4 — Skolehygiene