Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

 50 Dr. Axel Holst: Skolehygiene. Denne svækkelse af de aandelige evner ender oftere i en udtalt sindssygdom; bl. a. optræder ikke sjelden den sindssyg- domsform, som kaldes dementia præcox,1 hos saadanne indi- vider. I andre tilfælde kan imidlertid tilstanden paa et tidligere eller senere udviklingstrin bedres eller helbredes. Men som gjennemgaaende regel naar saadanne børn i sit senere liv ikke saa langt, som de i den første del af sin skolegang gav løfter om. Derfor er det tildels disse børn, som rekrutterer kadrerne af de saakaldte «slukkede skolelys».2 Tillæg. Om selvbesmittelse (onani, masturba- tion). Denne antages af flere at være meget udbredt blandt skoleelever. Skjønt der neppe gives tilforladelige under- søgelser herom, regner saaledes nogle, at halvparten og nogle paastaar endog at næsten alle af skolernes elever leilghedsvis hengiver sig til den. Den har i tidens løb været anseet for at gjøre betydelig skade, og antallet af dem, som denne an- skuelse hensætter i angst, er saa meget større, som selvbe- smittelsens følger gjøres til gjenstand for skrækindjagende skildringer i populære skrifter, der sælges for en tilsvarende høi pris. I denne anledning er det paakrævet at gjøre op- mærksom paa følgende: 1 Som en ikke helt sjelden optrædende forløber for denne sygdom kan nævnes en uforklarlig van dr ed ri ft, som medfører, at børnene en vakker dag forlader hjemmet og uden noget bestemt maal kan flakke om i dagevis. I modsætning til de individer, som flakker om i ørsken under epileptoide til- stande (se ovenfor side 48), kan disse børn gjøre fuld rede for, hvor de har opholdt sig. De maa ikke forvexles med de børn, som falder paa at tiltræde lange vandringer af ren eventyrlyst. 2 Med ovenstaaende skal ingenlunde være sagt, at en tidlig udvikling paa nogen vis altid fører til de ovennævnte tilstande, eller at disse er den eneste grund til, at «skolelys» ofte «slukner». Thi der gives nok af exempler paa, at tidlig udviklede børn senere holder, hvad de lover. Ikke mindst gjælder dette f. ex. kunstneriske anlæg, der rigtignok ikke sjelden forekommer hos ellers nervøse individer. Og hvad «skolelysenes» «sluknen» angaar, er denne hyppigst ikke at forstaa bogstavelig. Oftest viser nemlig saadanne elever sig ogsaa senere i livet at blive dygtige folk, og «slukningen» er kun tilsyneladende, idet den beror derpaa, at de stilles i skygge af andre, som har det tiltag, det aargangs- vand af egen drivkraft, uden hvilket man i livet ikke naar frem i de første rækker, men som ingen skoler eller universiteter kan give karakter for. Med andre ord: særdeles mange «skolelys» er udtalt «receptive» folk med «klæb- rige» hjerner, men uden større «produktive» anlæg.