Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Om nervøse og sjælelig abnorme børn. 51 Ganske vist maa selvbesmittelse betegnes som en last, og det en last, som kan gjøre skade. Men den virkelige skade bestaar i hovedsagen deri, at det kan svække karakteren, at man bukker under for sine drifter istedenfor under selvtugt at lære sig til at beherske dem. Heldigvis er dog selv denne skade mindre, end mange forestiller sig, idet selvbesmittelsen for de flestes vedkommende kun varer i nogle aar. Helt ander- ledes derimod med de følger, som skildres i de nævnte popu- lære skrifter. I disse skrifter indtager en svækkende ind- flydelse paa legeme og sjæl af enhver art, deriblandt f. ex. rygmarvstæring, for ikke at sige sindssygdom, en fremskudt plads. Dette slags skildringer er grebet helt ud af luften. I virkeligheden er nemlig den svækkende indflydelse, naar den overhovedet indtræder, af meget underordnet art og ophører sammen med selvbesmittelsen. Det, som derimod desværre særdeles ofte ikke samtidig ophører, er frygten for, at man har paadraget sig en knæk, som før eller senere kan vise sig at have undergravet ens helbred, og som f. ex. kanske en dag kan ødelægge ens families lykke. Den sjælekval, som denne frygt afføder, er ofte stor, og det hører til lægernes taknemligste opgaver at belære disse ulykkelige om deres forestillingers grundløshed. Om selvbesmittelse og klatring, se under legemsøvelser, s. 89—90.