Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
Om undervisningslokalerne og deres indredning. 53 af stærkt trafikerede gader eller af huse eller trær eller lign., som tager lyset bort. D. e. man bør vælge en tomt af mest muligt fri beliggenhed, og det saaledes, at skolen ogsaa i fremtiden, saavidt beregnes kan, saalænge som muligt undgaar at indebygges. Thi det hænder ikke helt sjelden, at en skole, som oprindelig har havt en heldig beliggenhed, noksaa hurtig faar et generende naboskab, som man nødes til i det længste at finde sig i. fordi det som regel vil være vanskeligt at føre noget bindende bevis for dets skadelighed, medens den sikre side af sagen pleier at være de store om- kostninger, som et indkjøb af vedkommende generende bedrift eller bygning, henholdsvis som en flytning af skolen vil medføre. Det er videre i høi grad ønskeligt at raade over en tomt af saadan størrelse, at eleverne i friminuterne og i de timer, som er forbeholdt legemsøvelser, kan lege og drive idræt paa gaardspladsen (se ogsaa under legemsøvelser). Desværre pleier imidlertid i de større byer tomternes pris at være saa høi, at man ofte maa bortse herfra og nøie sig med det minimum af gaardsplads, som er opstillet i det nedenfor ofte citerede cirkulære fra det norske kirke- og undervisnings- departement af 23de marts 1886. Dette cirkulære udtaler, at «gaardspladsen bør have en tør, jævn overflade og et flade- indhold af ikke gjerne under 3 m.2 for hver elev, som sam- tidig benytter den.» I denne forbindelse tilføies, at det er blevet almindeligt i tilslutning til samme cirkulære at over- dække en del af gaardspladsen til et «uveirsskur», forat eleverne i friminuterne kan staa under tag, naar det regner. Tillige kan et saadant skur leilighedsvis tjene som ly mod stegende sol. Endelig er om gaardspladsen at bemærke, at den bør ligae saaledes til, at hverken skolen selv eller andre bygninger stænger solen ude fra den i friminuterne. Hvad endelig angaar skolebygningens placering paa tomten, har der i tidens løb været delte meninger om den himmelegn, mod hvilken undervisnings- lokalerne bør vende. Bortseet fra tegnesalene, for hvis vedkommende man i overensstemmelse med det norske kirkedepartements rundskrivelse af 1ste juni 1898 ønsker en beliggenhed mod nord, da dette giver det roligste lys, er man