Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om undervisningslokalerne og deres indredning.
53
af stærkt trafikerede gader eller af huse eller trær eller lign.,
som tager lyset bort. D. e. man bør vælge en tomt af
mest muligt fri beliggenhed, og det saaledes, at skolen
ogsaa i fremtiden, saavidt beregnes kan, saalænge som muligt
undgaar at indebygges. Thi det hænder ikke helt sjelden, at
en skole, som oprindelig har havt en heldig beliggenhed,
noksaa hurtig faar et generende naboskab, som man nødes
til i det længste at finde sig i. fordi det som regel vil være
vanskeligt at føre noget bindende bevis for dets skadelighed,
medens den sikre side af sagen pleier at være de store om-
kostninger, som et indkjøb af vedkommende generende bedrift
eller bygning, henholdsvis som en flytning af skolen vil medføre.
Det er videre i høi grad ønskeligt at raade over en tomt
af saadan størrelse, at eleverne i friminuterne og i de timer,
som er forbeholdt legemsøvelser, kan lege og drive idræt paa
gaardspladsen (se ogsaa under legemsøvelser). Desværre
pleier imidlertid i de større byer tomternes pris at være saa
høi, at man ofte maa bortse herfra og nøie sig med det
minimum af gaardsplads, som er opstillet i det nedenfor ofte
citerede cirkulære fra det norske kirke- og undervisnings-
departement af 23de marts 1886. Dette cirkulære udtaler, at
«gaardspladsen bør have en tør, jævn overflade og et flade-
indhold af ikke gjerne under 3 m.2 for hver elev, som sam-
tidig benytter den.» I denne forbindelse tilføies, at det er
blevet almindeligt i tilslutning til samme cirkulære at over-
dække en del af gaardspladsen til et «uveirsskur», forat
eleverne i friminuterne kan staa under tag, naar det regner.
Tillige kan et saadant skur leilighedsvis tjene som ly mod
stegende sol. Endelig er om gaardspladsen at bemærke, at
den bør ligae saaledes til, at hverken skolen selv eller andre
bygninger stænger solen ude fra den i friminuterne.
Hvad endelig angaar skolebygningens placering
paa tomten, har der i tidens løb været delte meninger
om den himmelegn, mod hvilken undervisnings-
lokalerne bør vende. Bortseet fra tegnesalene, for hvis
vedkommende man i overensstemmelse med det norske
kirkedepartements rundskrivelse af 1ste juni 1898 ønsker en
beliggenhed mod nord, da dette giver det roligste lys, er man