Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Om klasseværelsernes størrelse, ventilation og opvarmning. 61 for (s. 58) omtalt, at klasseværelserne ikke maa være for dybe, da man ellers risikerer, at de pulte, som er længst fjernede fra vinduerne, taar utilstrækkeligt lys; vi omtalte i denne an- ledning, at dybden regnes ikke at burde overskride omtrent 6 m. Endelig har vi (s. 57 og 58) seet, at lysforholdene ogsaa afhænger af høiden af vinduerne og dermed ogsaa af selve rummenes høide. Men denne har ogsaa betydning for luf- tens beskaffenhed, idet luften, som nedenfor skal vises, hur- tigere vil kjendes «daarlig» i lave end i høie værelser. Paa den anden side bør værelserne ikke være altfor høie, idet det ellers er vanskeligt at holde dem opvarmede. Efterhaan- den er man blevet staaende ved en høide paa mellem 3,5— 4 m. (i departementets cirkulære af 1886 kræves mindst 3,5 m.). I stor udstrækning har man følt sig vel tjent med en høide, som ligger mellem disse tal, f. ex. 3,75 m. Multiplicerer man de her angivne maal for længden, bredden og høiden (o: 9 X 6 X 3,75 m.), bliver kubikind- holdet af el almindeligt klasseværelse omtrent 200 kubikmeter. Beregnet paa de 40 børn, som indtil i 1908 var det under almindelige forhold største lovlige antal pr. klasse i de norske folkeskoler, giver dette 5 kubik- meter pr. elev. Dette tal er det samme, som man fra hygienisk standpunkt pleier at opstille som det mindste lil- raadelige rumindhold pr. elev, ligesom det ogsaa er opstillet som mindstenorm i kirkedepartementets cirkulære af 1886. Imidlertid er folkeskolelovens bestemmelse om det under vanlige forhold største tilladelige antal elever pr. klasse i 1908 blevet forandret fra 40 til 3o; beregnet paa de nævnte 200 kubikmeter giver dette omtrent 5,7 m.3 pr. elev. — For sløid- lokalernes vedkommende opstiller derimod kirkedeparte- mentet i sin riindskrivelse af 14de mai 1900 den fordring, at rumindholdet ikke bør være under 10 kubikmeter pr. elev. b. Om skolernes ventilation. Hvor der opholder sig mennesker i et rum, kan de paa forskjellig maade forandre beskaffenheden af luften i samme. For det første optager de ved aandedrættet surstof og ud-