Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
Om klasseværelsernes størrelse, ventilation og opvarmning. 63 varmetab ved direkte afkjøling af legemet. Heri, og ikke i de netop omtalte forhold vedrørende surstoffet og kulsyren, maa man ofte søge aarsagen til de tilfælde af besvimelser og andet ildebefindende, som lejlighedsvis optræder i theatre, konsertlokaler, auditorier o. 1. Naar der her opholder sig mange mennesker, vil for det første fordampningen af deres sved kunne gjøre luften meget fugtig; og for det andet vil den varme, som udstraaler fra dem, kunne meddele luften en høiere temperatur end gavnligt. — Som vi senere skal se, har forhold af denne art, og fremfor alt en for høi temperatur, ogsaa betydning for skolelokaler. For det tredie forurenses luften i vore opholdsrum ved forskjellige flygtige stoffer af ukjendt art, som udskilles gjennem lungerne og huden, og hvis tilstedeværelse f. ex. i tæt besatte, men daarlig luftede, d. e. «ventilerede» for- samlingslokaler giver sig tilkjende derved, at luften føles «daarlig», «bedærvet» eller «forbrugt»1 d. e. at den lugter ubehagelig. Man har vistnok trods talrige forsøg hidtil ikke formaaet at føre noget afgiørende bevis for disse stoffers skadelighed, og naar de tildels gaar under navnet «men- neskegifte2» («anthropotoxiner»), er berettigelsen af denne betegnelse ikke ganske hævet over tvil. Imidlertid er den gjængse anskuelse den, at et længere ophold i rum, som i mærkbar grad er forurenset med disse stoffer, skader hel- breden, og at det oftest er dem, som er aarsagen til, at mange føler hovedpine og beklemmelse, ja stundom faar kvalme og endog — en sjelden gang — brækninger, naar de kommer ind i rum, hvor der opholder sig mange mennesker. Det har derfor længe været en opgave for hygienen at hindre, at disse stoffer tilblandes luften i vore opholdsrum i mærkbar grad. Som vi allerede under omtalen af skolebad 1 Denne betegnelse er ifølge den givne fremstilling vildledende, idet be- skaffenheden af saadan luft ikke beror derpaa, at der er berøvet den noget stof, men derpaa, at den omvendt er forurenset med fremmede bestanddele. ’ Somme har ogsaa kaldt dem «lungegifte»; disse lugtende stoffer ud- skilles imidlertid, som ovenfor nævnt, ogsaa gjennem huden.