Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om klasseværelsernes størrelse, ventilation og opvarmning. 63
varmetab ved direkte afkjøling af legemet. Heri, og ikke i
de netop omtalte forhold vedrørende surstoffet og kulsyren,
maa man ofte søge aarsagen til de tilfælde af besvimelser og
andet ildebefindende, som lejlighedsvis optræder i theatre,
konsertlokaler, auditorier o. 1. Naar der her opholder sig
mange mennesker, vil for det første fordampningen af deres
sved kunne gjøre luften meget fugtig; og for det andet vil
den varme, som udstraaler fra dem, kunne meddele luften en
høiere temperatur end gavnligt. — Som vi senere skal se, har
forhold af denne art, og fremfor alt en for høi temperatur,
ogsaa betydning for skolelokaler.
For det tredie forurenses luften i vore opholdsrum
ved forskjellige flygtige stoffer af ukjendt art, som
udskilles gjennem lungerne og huden, og hvis tilstedeværelse
f. ex. i tæt besatte, men daarlig luftede, d. e. «ventilerede» for-
samlingslokaler giver sig tilkjende derved, at luften føles
«daarlig», «bedærvet» eller «forbrugt»1 d. e. at den lugter
ubehagelig. Man har vistnok trods talrige forsøg hidtil
ikke formaaet at føre noget afgiørende bevis for disse stoffers
skadelighed, og naar de tildels gaar under navnet «men-
neskegifte2» («anthropotoxiner»), er berettigelsen af denne
betegnelse ikke ganske hævet over tvil. Imidlertid er den
gjængse anskuelse den, at et længere ophold i rum, som i
mærkbar grad er forurenset med disse stoffer, skader hel-
breden, og at det oftest er dem, som er aarsagen til, at mange
føler hovedpine og beklemmelse, ja stundom faar kvalme og
endog — en sjelden gang — brækninger, naar de kommer
ind i rum, hvor der opholder sig mange mennesker.
Det har derfor længe været en opgave for hygienen at
hindre, at disse stoffer tilblandes luften i vore opholdsrum i
mærkbar grad. Som vi allerede under omtalen af skolebad
1 Denne betegnelse er ifølge den givne fremstilling vildledende, idet be-
skaffenheden af saadan luft ikke beror derpaa, at der er berøvet den noget
stof, men derpaa, at den omvendt er forurenset med fremmede bestanddele.
’ Somme har ogsaa kaldt dem «lungegifte»; disse lugtende stoffer ud-
skilles imidlertid, som ovenfor nævnt, ogsaa gjennem huden.