Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64 Dr. Axel Holst: Skolehygiene.
(s. 9) har seet og under kapitlet om den personlige hygiene
skal komme tilbage til, kan dette for det første ske ved per-
sonlig renslighed som bad o. 1. For det andet kan det ske
ved en hensigtsmæssig luftvexel, saakaldt ventilation af vore
opholdsrum. Vi skal i det følgende med skolens tarv for øie
kortelig se paa, hvorledes denne foregaar.
Naar de flygtige stoffer, som gjør luften «bedærvet», for-
lader lungerne og huden, har de samme temperatur som
vort legeme. De er derfor varmere end den omgivende luft
og af denne grund tillige lettere end denne. Derfor stiger de
først tilveirs og ansamles oppe under værelsets loft, hvorpaa
de igjen synker ned i vore omgivelser, efterhaanden som de
afkjøles og derved bliver tyngre.1 Men der er altid størst
mængder af dem oppe under et opholdsrums tag; og disse
mængder vil være des større, jo flere mennesker der opholder
sig i rummet. Derfor bør en luftning gjennem vinduerne i
klasseværelser foregaa derved, at man ikke bare sætter op de
nederste, men ogsaa de øverste vinduer. En saadan udluft-
ning foregaar lettest, naar man i henhold til det oftere om-
talte departementscirkulære indretter de øverste vindusrammer
saaledes, at de kan dreies om en vandret axe og med lethed
aabnes og lukkes nedenfra. Lufter man ikke paa denne vis,
faar man ikke feiet ud de luftlag, sora det mest gjælder om;
og ikke før har man igjen lukket vinduerne, før den be-
dærvede luft paany begynder at gjøre sig mærkbar.
Bortseet fra den ventilation, som opnaaes ved at aabne
vinduerne, foregaar luftvexlen i vore boliger og andre
rum, som ikke er forsynede med særegne ventilationsappa-
rater, gjennem utætheder i døre og vinduer, i vægge, gulv
og loft. Gjennem disse utætheder, som paa forskjellig maade
kan paavises at være adskillig talrigere, end man paa for-
haand pleier at forestille sig, strømmer luften dels ud og ind
under indflydelse af vinden. Dels bliver luften i et værelse,
hvor man lægger i ovnen, suget ind i ildstedet og derfra
1 Dette er grunden til, at luften hurtigere vil kjendes «daarlig» i lave
end i høie værelser; thi jo lavere værelserne er, des hurtigere kan de om-
handlede stoffer synke saa langt ned, at de naar hen i vore omgivelser og
generer os.