Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
Om klasseværelsernes størrelse, ventilation og opvarmning. 67 aftrækskanalens aabning nede ved gulvet, hvilket ogsaa tilraades paa de tegninger, som medfølger kirkedepartementets rund- skrivelse om ventilation af skoler paa landsbygden af 15de februar 1898. Eller man forsyner aftrækskanalen med to aabninger, én nede ved gulvet og én oppe under laget. Af disse er i hvert fald den sidste forsynet med en klap, som kan aabnes, naar det er blevet for varmt i værelset; ellers benyttes kun den laveste aabning. Skjønt denne fremgangsmaade er hensigtsmæssig for rummenes varme- økonomi, maa det medgives, at heller ikke dén er ideal. Thi ligger aftræksaabningen nede ved gulvet, vil de stoffer, som gjør luften bedærvet, ikke længere kunne suges bort, strax de fra vore legemer er steget tilveirs. Skal de kunne suges ud nede ved gulvet, maa de derimod først igjen ned i vore omgivelser og vil derfor delvis igjen blive indaandet paany. Men den væsentligste ulempe ved det her skildrede system er af anden art. Naar man nemlig nøier sig med et særskilt aftræk for den bedærvede luft, vil den luft, som strømmer ind isteden, maatte tage sin vei gjennem de samme utætheder, som formidler den naturlige ventilation, og vil paa samme vis, som omtalt under denne, for størstedelen skrive sig fra de øvrige dele af huset, hvor kanske luften ligeledes er daarlig. Vistnok forsøger man i saadanne tilfælde lejlig- hedsvis at opnaa en bedre ventilation ved i aftrækskanalen at anbringe en saakaldt «vifte», d. e. et propel-lignende apparat, som f. ex. drives ved elektricitet eller vandkraft, og som kan sætte store mængder luft i bevægelse. Herved kan man i betydelig grad forøge mængden af den luft, som suges ud af rummet Og jo mere man suger ud, des mere vil der strømme ind isteden, og des mere af denne indstrømmende luft vil ogsaa gjennem utætheder i vinduer og vægge stamme fra det fri, d. e. være frisk luft. Men ogsaa dette medfører en ulempe. Thi er mængden af denne friske luft stor, vil den i den kolde aarstid føles som en ubehagelig træk. Derfor er man mere og mere gaaet over til at forene dette system med særskilte kanaler for tilførsel af opvarmet frisk luft. Forinden vi omtaler denne kombination, skal vi