Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om klasseværelsernes størrelse, ventilation og opvarmning. 67
aftrækskanalens aabning nede ved gulvet, hvilket ogsaa tilraades
paa de tegninger, som medfølger kirkedepartementets rund-
skrivelse om ventilation af skoler paa landsbygden af 15de
februar 1898. Eller man forsyner aftrækskanalen med to
aabninger, én nede ved gulvet og én oppe under laget. Af
disse er i hvert fald den sidste forsynet med en klap, som
kan aabnes, naar det er blevet for varmt i værelset; ellers
benyttes kun den laveste aabning. Skjønt denne
fremgangsmaade er hensigtsmæssig for rummenes varme-
økonomi, maa det medgives, at heller ikke dén er ideal.
Thi ligger aftræksaabningen nede ved gulvet, vil de stoffer,
som gjør luften bedærvet, ikke længere kunne suges bort,
strax de fra vore legemer er steget tilveirs. Skal de kunne
suges ud nede ved gulvet, maa de derimod først igjen ned i
vore omgivelser og vil derfor delvis igjen blive indaandet
paany.
Men den væsentligste ulempe ved det her skildrede
system er af anden art. Naar man nemlig nøier sig med et
særskilt aftræk for den bedærvede luft, vil den luft, som
strømmer ind isteden, maatte tage sin vei gjennem de samme
utætheder, som formidler den naturlige ventilation, og vil paa
samme vis, som omtalt under denne, for størstedelen skrive
sig fra de øvrige dele af huset, hvor kanske luften ligeledes
er daarlig. Vistnok forsøger man i saadanne tilfælde lejlig-
hedsvis at opnaa en bedre ventilation ved i aftrækskanalen
at anbringe en saakaldt «vifte», d. e. et propel-lignende
apparat, som f. ex. drives ved elektricitet eller vandkraft, og
som kan sætte store mængder luft i bevægelse. Herved kan
man i betydelig grad forøge mængden af den luft, som suges
ud af rummet Og jo mere man suger ud, des mere vil der
strømme ind isteden, og des mere af denne indstrømmende
luft vil ogsaa gjennem utætheder i vinduer og vægge stamme
fra det fri, d. e. være frisk luft. Men ogsaa dette medfører
en ulempe. Thi er mængden af denne friske luft stor, vil
den i den kolde aarstid føles som en ubehagelig træk.
Derfor er man mere og mere gaaet over til at forene
dette system med særskilte kanaler for tilførsel af opvarmet
frisk luft. Forinden vi omtaler denne kombination, skal vi