Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
88 Dr. Axel Holst: Skolehygiene. ________________ sigtede gavn af den. Men i sin almindelighed tør Mohns udtalelser være et gyldigt udtryk for, hvorledes ikke bare de norske, men ogsaa udenlandske læger med rette anskuer denne sag. Derfor fik han da ogsaa fuld tilslutning af alle de talere, som paa det nævnte lægemøde udtalte sig om hans forslag. Saa meget mere, som enhver læge kun altfor ofte maa fritage elever for den almindelige form for gymnastik- undervisning, fordi de netop paa de dage, da denne har fundet sted, hjemsøges af hovedpine, tryk for brystet, kvalme, appetit- løshed, træthed el. 1. Særlig optræder disse ulemper hos blodfattige eller nervøse elever i middelskolen, hvor derfor tildels halvparten og mere af smaapigerne (se s. 37) maa fritages for gymnastik. Og skjønt disse fritagelser er langt sjeldnere for gutternes vedkommende, føler ogsaa mange af disse de samme ulemper, om end gjennemgaaende i langt mildere grad. Derimod er det paafaldende, hvor langt mere der skal til, forinden de samme elever føler nogen ulempe af leg eller idræt. Paa grundlag af betragtninger som ovenstaaende har man paa sine steder, som i Belgien, endog omtrent ganske erstattet gymnastik med leg og idræt og mener deraf saavel i legemlig som aandelig henseende at have seet de hedste resultater. Et saa langt skridt synes imidlertid at være overdrevent. Vistnok har nemlig de forskjellige slags leg og idræt, som kan komme i betragtning paa skolerne, bl. a. den fordel i væsentlig grad at opøve musklerne paa underextremiteterne, — bækkenet, laarene, læggene og fødderne — samt hjertet og aandedrætsmusklerne. Men de opøver gjennemgaaende ikke eller ikke i tilsvarende udstrækning musklerne paa armene og skuldrene, og heller ikke paa ryggen1. Vistnok kan denne muskulatur paa en maade, der samtidig er sær- deles hensigtsmæssig og form aar at interessere barnet, ud- vikles ved roning. Da imidlertid hensigten med legems- øvelser som skolefag bl. a. maa være den, at saavidt muligt alle elever kan deltage i den samtidig og under tilsyn, og roning ikke lader sig drive paa denne vis i skoletimerne, 1 Skjønt f. ex. arm og skuldermuskulatur sættes i bevægelse ved kastning med bold o. 1., bruges hertil kun den ene arm.