Om Kjøbenhvns Epidemivæsen

 13 meget indskrænket Epidemierne og gjort dem mildere, men Sygdommens Udbredelse over den beboede Del af Jordkloden er ikke derved bleven standset, og en Dødelig- hed af over 20 °/o af de Angrebne er ogsaa nu ikke ual- mindelig i Epidemierne, saa at Kopper stadig maa be- tragtes som en af de akute Infektionssygdomme, hvortil mest Hensyn bor tages. De Forventninger, man strax nærede med Hensyn til Resultaterne af Jenners Op- findelse, ere ikke fuldstændigt bievne opfyldte, dels fordi man paa nogle Steder hjælper sig med administrative For- anstaltninger istedetfor at have Love, og dels fordi Af- fattelsen af Lovene paa flere Steder er bleven paavirket af usund og uforstandig Agitation mod saakaldet «Vaccina- tionstvang», hvoraf Folgen er bleven, at Bestemmelser om Revaccination i Reglen mangle og at Tiden for Vaccina- tion af Børn er sat for sent; derfor findes der i de Heste Lande altid et stort Antal af Befolkningen, som mangler den Beskyttelse, Vaccinationen kan give. Koppesygdommens Udbredelse er aldeles uafhængig af klimatiske og Jordbundsforhold; den kan trives overalt hvor Smitten bringes hen og hvor en derfor modtagelig (ikke vaccineret) Befolkning findes. Epidemierne fore- komme i enhver Aarstid, men naa dog hyppigst deres Høidepunkt i den kolde Aarstid; af 99 Epidemier vare 67 paa Høidepunktet i de kolde Maaneder, 32 i de varme*). Epidemierne voxe langsomt og jevnt fremskridende fra Udgangspunktet, og der forløber i Reglen flere Maaneder inden en Koppeepidemi har naaet sit Høidepunkt; der- efter aftager den igjen meget langsomt, og man kan i Reglen ikke regne at blive færdig ined en Koppeepidemi Hirsch: Histor. geograph. Pathologie. 1881.