Om Kjøbenhvns Epidemivæsen

 19 s Hvor stor Betydning de sociale og hygieiniske Mislig- heder end kunne have med Hensyn til Styrken af en U Choleraepidemi, er det sikkert, at en saadan ikke kan op- staae uden Tilførsel af et Smittestof. Med Hensyn til dette veed man, at Sygdomskimene kunne mangfoldig- gjores i den angrebne Person og føres videre fra ham, utvivl- somt gjennem Udtømmelserne fra Tarmkanalen. Over- førelsen af Smittestoffet til en sund Befolkning er ved Cholera meget mindre ubetinget end ved flere andre smit- somme Sygdomme, f. Ex. Kopper, Mæslinger o. fl., ved hvilke Sygdomme en deraf Smittet, blot ved Berøring med en Person i en Befolkning, kan blive Udgangspunktet for en Epidemi, medens dette kun kan foraarsages af en Cholerasmittet, naar begunstigende Omstændigheder, navn- lig slet Drikkevand, uren Jordbund og anden Urenlighed, samt slette Livsvilkaar for Befolkningen findes. Ogsaa Aars- tiden har Indflydelse i saa Henseende, da det har vist sig, at Choleraepide,mierne i Europa sædvanlig naa deres Høide- f punkt i Juli—August, aftage med Temperaturens Synken og forsvinde eller hvile i den meget kolde Aarstid. Medens Cholera saaledes, med Hensyn til Smitteover- førelse, er meget forskjellig fra Kopper, og medens det, i Modsætning til Forholdet ved denne Sygdom, har vist sig, at Faren for Smitte ved Beroring af en Syg er ringe ved Cholera, saa at Læger, Sygeplejersker og lignende Per- soner ingenlunde blive angrebne forholdsvis i større Antal end Stedets øvrige Befolkning, er Forskjellen mellem Kopper og Cholera ogsaa meget fremtrædende, naar man betragter disse Sygdommes epidemiske Optræden. En Koppeepidemi voxer sædvanlig tfed, at Sygdommen breder sig jevnt fremskridende fra det angrebne Sted til et nær- liggende, men i Choleraepidemierne finder man, at Syg- 2*