Om Kjøbenhvns Epidemivæsen

^KKKB9BSSsSSS^99•«■■U WBBF-O■Mi 23 udført i Choleraepidemien 1884 i Paris paa den Maade, at der af de centrale Hospitaler blev rømmet: en Pavillon i Saint-Louis, en Pavillon i Saint-Antoine, en Pavillon i l’Hopital Trousseau, og hele l’Hopital Bichat, hvorved til- vejebragtes saa let Adgang til Hospitalshjælp, som det var muligt, og samtidig blev l’Hopital Broussais, hvis Beliggen- hed er peripherisk, rømmet til Modtagelse af Rekonvale- scenter. Dysenteri (Blodgang), som oprindelig horer hjemme i tropiske eller subtropiske Lande, har i forrige Aar- hundrede indtaget en meget fremragende Plads blandt Folkesygdommene her i Landet, men er senere kun fore- kommen i forholdsvis smaa og lokale Epidemier. Medens Kjobenhavn i længere Tid havde været næsten forskaanet for Sygdommen, og der i Aaret 1871 kun var forekommet 19 Tilfælde, steg Tallet i de følgende Aar, fra 1872 til 1878, til 140, 101, 105, 125, 97, 57, 194 aarlig, og er derefter igjen gaaet ned. Man maa imidlertid ikke stole paa Freden. I saa Henseende har vor Gjenboby Malmø givet os et lærerigt Exempel*). Efterat der siden 1810 ikke havde været nogen Epidemi af Dysenteri i Malmø, viste der sig pludselig i August 1880 2 Tilfælde, men Sygdommen optraadte først epidemisk fra Begyndelsen af September til Slutningen af Oktober, i hvilken Tid det ugentlige Antal Syge var: 14. 67, 51, 59, 51, 30, 12. Derefter iagttoges sporadiske Tilfælde indtil 6. December. Antallet af Angrebne i dette Aar var 302, hvoraf 43 eller 14°/o døde. Vinteren over hvilede Sygdommen. Den 19. Juli 1881 viste sig igjen et Sygdomstilfælde, og i Ugen *) Efter velvillig Meddelelse af Malmø s første Stadslæge, Hr. Dr. Falk.