Om Kjøbenhvns Epidemivæsen

•■SBBO^^WW^«BL WF» *HBfW '43MMK *'• •• -i. ■ 25 hyppigst ere forekomne i varme Somre og sjeldent i kolde Aarstider. Ikke mindre begunstigende for Udbredelse af Sygdommen synes, ifølge Erfaringer fra mange Steder, at være utilstrækkelige og fordærvede Næringsmidler, Drikke- vand, som er urent af raadne animalske og vegetabilske Stoffer, og i det Hele taget, for Individet svag og sygelig Tilstand og for Samfundet Alt, hvad der kan betegnes som social og hygicinisk Usselhed. Uagtet det ikke er lykkedes endnu at paavise en bestemt Sygdomsgift for Dysenteri, saaledes som for Cholera og typhoid Feber, kan man dog med god Grund stille denne Sygdom ved Siden af disse akute Infektionssygdomme. Det samme Forhold, som vi kjende med Hensyn til Cholera og typhoid Feber, at Sygdomsgiften kan hvile i den kolde Aarsticl og paany træde i Virksomhed, naar Varmen begynder, gjen- , finde vi ved Dysenteri, saaledes som vi ogsaa have seet ved de nævnte Epidemier i Malmø. Ligesom Cholera og typhoid Feber, maa vi antage Dysenteri for en smitsom Sygdom, saaledes at forstaae, at Smitten overføres fra det angrebne Individ til sunde især ved Udtømmelser, som paa en eller anden Maade have inficeret Grundluften, Drikkevandet og Næringsmidlerne. Ved Personer, som herved have optaget Sygdomsgiften i sig, kan Sygdommen fores fra Sted til Sted. Dette viste sig f. Ex. derved, at der under det storo Udbrud af Epidemien i Malmø, 1882, forekom 58 Tilfælde af Dysenteri i Kjobenhavn, hvorom siges i Medicinalberetningen, at det kunde med Sikkerhed paavises for tiere af disse Tilfælde, at Smitte var hentet i Malmø. De Beskyttelsesmidler, som anvendes in od Epidemier af Dysenteri, ere de samme, som vi anvende mod Epide- mier af Cholera og typhoid Feber, nemlig skrupuløs Ren- lighed og streng Forsigtighed med Hensyn til Valg og