Om Kjøbenhvns Epidemivæsen

•'S'"- ‘ W« ■III — !■ ■— 27 tolkningerne bedre Livsvilkaar, og af at hygieinisk Er- kjendelse efterhaanden har vunden Indgang. I Modsætning til Cholera og typhoid Feber begun- stiges Udviklingen af exanthematisk Typhus af den kolde Aarstid, men Epidemier have ofte holdt sig Aar igjennem i vexlende Hoide. Medens Kjøbenhavn i flere Aar havde været fri for denne Sygdom, optraadte den, sandsynligvis indført fra Sverige eller Tyskland, i 1870 og holdt sig i Byen i dette og de to følgende Aar, saa at der i disse tre Aar blev anmeldt: 72—347—142 Tilfælde aarlig. Sygdomsgiften for exanthematisk Typhus er ikke op- daget, men mangfoldige Erfaringer have vist, at denne Sygdom kan, med Hensyn til Smitsoinhed, stilles ved Siden af Kopper; den er imidlertid meget farligere, da vi ikke have noget Beskyttelsesmiddel mod den, saaledes som vi i Vaccinationen have mod Kopper. Smitten paaføres ved Berøring med den Syge, saavelsom gjennem Luften i Syge- værelserne; derfor blive Læger og Sygepleiersker — i Mod- sætning til Forholdet ved Cholera — sædvanligt angrebne i forholdsvis stort Antal under Epidemier af exanthematisk Typhus*). Desuden kan Smitten fores videre med Klæd- ningsstykker og andre Gjenstande, som have været i Be- røring med den Syge; Møbler og Beboelsesrum,’ som have været benyttede af Patienter med exanthematisk Typhus, kunne efter lang Tids Forlob overføre Smitten til senere Brugere af dem. Af Hensyn til Sygdommens store Smitteevne og Van- skeligheden ved at udrydde Sygdomsgiften, er det nød- ) *) 1 1842—43 blev af 1220 Læger i 406 Sygehuse i Irland angrebet 560 og deraf døde 132, og i en Epidemi i 1847 blev af Irlands 2650 Læger angrebet 500, hvoraf 127 døde (Sander, Handbuch der öff. Gesundheitspflege, 1877.)