Om Kjøbenhvns Epidemivæsen

. i .jam ।. 29 ufuldstændige, at bestemte Tal for de Angrebne og Dode ikke kan gives, men det fremgaaer noksom af de med- • delte statistiske Brudstykker, at Epidemierne have været alvorlige og især meget dødelige. Vort Naboland Sverige blev i Slutningen af Aaret 1854 hjemsøgt af en Epidemi af saa stor Heftighed, at de Angrebnes Antal i Marts Maaned var naaet til 3000 og de anmeldte Dodes til over 800*). Denne Epidemi angreb især Kalmar Lelin, og Sygdommen blev sædvanlig betegnet som «Kalmarsygén». Epidemierne ere især iagttagne i Vintermaanederne, men synes iøvrigt at være uafhængige af klimatiske For- hold, derimod er deres Afhængighed af hygiejniske Mang- ler utvivlsom. Den Omstændighed, at den militære Be- folkning i nogle Epidemier fortrinsvis har været hjemsøgt, ligesom i Epidemien i Kjobenhavn 1886, har gjort, at man liar søgt Aarsagen til Sygdommen dels i slette Ka- serneforhold og dels i den personlige Overanstrængelse, som den militære Tjeneste kan medfore, især for uovede liekruter. Ihvorvel saadanne Forhold kunne have ikke ringe Betydning som Leilighedsaarsager, tale dog fore- liggende Erfaringer om Epidemiernes Gang og om Syg- dommens Udbredelse i Epidemierne for, at Meningitis cerebro - spinalis er en Infektionssygdom, som er betinget af en særegen Sygdomsgift. Sporgsmaalet om Sygdommens Sinitsomhed kan ikke besvares saa bestemt som f. Ex. for Kopper eller for ex- anthematisk Typhus. Den Omstændighed, at Læger og Sygepleiere ikke forholdsvis hyppigt blive angrebne i Epidemierne, kan tyde paa, at Faren for Smitte ved di- rekte Berøring ikke er stor: men paa den anden Side ') Dr. Klas Linroth. 1. c.