Om Kjøbenhvns Epidemivæsen

44 Af det Program, som 1874 blev tilveiebragt for An- skaffelse af Materiel til Epidemibehandlingen, blev, som vi have seet, kun gjennemført Anlæg af Hospitaler, hvor- imod Udførelsen af de andre foreslaaede Hjælpemidler, en offentlig Desinfektionsanstalt og et Lokale til Udflytning, blev udsat indtil videre. Efter den Tid er Udviklingen vedbleven at gaae i samme Spor, og Tilveiebringelse af Hospitaler er fremdeles bleven betragtet som den vigtigste og formentlig næsten ene tilstrækkelige Foranstaltning til Standsning af Epidemierne. En saadan Opfattelse er urigtig og kan have skadelige Konsekventser. At Isola- tion i Hospitaler af Patienter med smitsom Sygdom kan være en nyttig Foranstaltning mod Udbredelse af Smitte, er utvivlsomt, og det maa ogsaa erkjendes, at Indlæggelse i et Hospital kan være et stort Gode for de enkelte Syge, forsaavidt som de der kunne faae bedre Pleie og Behand- ling end i Hjemmet. Dette gjælder om alle Syge, enten deres Sygdomme ere smitsomme eller ikke. Alen det er en Illusion at troe, at man alene ved Hospitalsindlæggelse kan bidrage noget væsentligt til at standse Udbredelse af Epidemier. Man kan opføre og udvide Hospitaler i det Uendelige og isolere Masser af Smittestof der, uden at opnaae meget mere, end at forskaffe et større Antal Syge forbedrede Vilkaar for Behandlingen af deres Syg- domme; med Hensyn til Standsning af Epidemier opnaaes