Om Kjøbenhvns Epidemivæsen

»«mb- 65 Den Mand, som har de bedste Forudsætninger til at kunne udfylde en saadan Plads, er Stadslægen. Efter Bestemmelserne i Lov 20. April 1888 om For- anstaltninger imod Udbredelse af smitsomme Sygdomme paahviler Ledelsen cif disse Foranstaltningei i Kjøbcnhavn Sundhedskommissionen, og, efter denne Kommissions Sammensætning og’ ifølge Forholdenes Natm, ci Stads- lægen, i sanitær Henseende, Veileder for Kommissionens øvrige Medlemmer, fordi han er i Besiddelse af saavel omfattende øpideiniologisko Kundskaber, som grundig Ind- sigt i Stadens Hygieino og Sundhedstilstand i de mindste Details. Det er derfor ham, der maa udtænke og ud- arbejde de Forslag, som Kommissionen er forpligtet til at indsende til Kommunalbestyrelsen, for at afhjælpe sani- tære Mangler eller tilveiebringe nødvendige sanitære For- bedringer til Forebyggelse og Standsning af Epidemier. Saaledes som Magistratens Sammensætning nu er, har Erfaringen vist, at, hvor vel overveiede og godt begrundede disse Indstillinger end kunne være, vil deres Skæbne dog være uberegnelig; do kunne blive tilsidesatte for Sagel af meget mindre Betydning for Kommunen, foidi de i Magistraten mangle en Talsmand, som kan forklare dem saa overbevisende, som man kan foiklaro hvad man kjciidei og virkelig forstaaer. Med Hensyn til Spørgsinaalet om at give Stadslægen Sæde og Stemme i Magistraten, maa erindres, at Stads- lægeembedet, saaledes som det nu er ordnet, omfatter to Virksomheder, idet Stadslægen faktisk baade er Stads- physikus og Stadens øverste Sundhedsinspektør. Den gjældende Hovedregel for [Stadslægens Virksomhed er inde- holdt i Vedtægten af 30. December 1857 §9, hvorved den for den tidligere Stadsphysikus givne Instruktion af