Om Kjøbenhvns Epidemivæsen

' ; ■■■_ 67 Sundhedskollegium. Tidligere har det endog været an- seet for meget naturligt og hensigtsmæssigt, at Stads- lægen havde Stemme og Sæde i Magistraten*). Da Kjøben- havn 1711 blev haardt hjemsøgt af Pesten, var Johannes Eykel Stadsphysikus og Medlem af Sundhedskommissionen, samt Viceborgmester. Da Dr. med. Rudolph Wandeler var Stadsphysikus, blev ved Reskript af 8. Februar 1771 be- stemt, at Stadsphysikus, «ligesom det hidtil havde fundet Sted», skulde have Sæde i Magistraten. At Dr. med. Jens Bang 1801 blev udnævnt til lægekyndig Viceborgmester i Kjobenhavn, tyder ogsaa paa, at Trang til sagkyndig Vei- ledning er bleven følt i Magistraten. Mod at Stadslægen bliver Medlem af Magistraten, kan med Rette indvendes, at det ham paahvilende Arbeide er saa betydeligt, at der ikke bor paalægges ham mere. At Stadslægeembedets Omfang er for stort, har længe været erkjendt. Den geniale Læge O. Bang fremsatte, efter Choleraepidemien 1853, et Forslag til en Deling af Em- bedet**). Da dette senere blev ledigt ved Stadsphysikus Hoppes Død, kom Spørgsmaalet under Overveielse i Kom- munalbestyrelsen***), men der kom dengang intet Resultat ud deraf, væsentlig fordi man frygtede for, at en Deling ikke kunde iværksættes «uden at Stadslægen, hvad i hoi Grad vilde stride imod Kommunens Interesse, derved trykkedes ned i en Stilling, som ikke vilde svare til lians Forhold lige- overfor de kommunale Hospitaler eller til den overordnede Stilling, som lian skulde indtage i Sundhedspolitiets Be- styrelse». I de senere Aar, især efterat Sundhedsvedtægten *) Mansa: Pesten i Kjøbenhavn; V. Ingerslev: Danmarks Læger og Lægevæsen indtil 1800. **) Ugskr. f. Læger. 1853. ***) B. E. Fhdl 1865. S. 51. 5*