Breve Fra En Dansk Ingeniør

PARIS. 91 om det var gaaet saa galt, at føle halvt saa meget for en Maleri- eller Skulptursamling eller et Slot som for de to andre Institutioner. I visse Retninger har jeg en meget barbarisk Smag. Jeg kan bedre lide, at man ofrer meget paa en Bro end paa en Kirke; Kunst kan jeg slet ikke vænne mig til at betragte som en alvorlig Beskæftigelse, Skuespilkunst allermindst. Ikke desmindre er jeg den første til at glæde mig over Skuespil, jeg kunde godt omfavne dem allesammen, naar de spiller godt. Naa det giver sig vel med Alderen. Hernede lever vi meget rart, det er begyndt at blive noget koldt i Vejret og det regner jævnligt. I Søndags gik jeg op i Nôtre Dame og saa den store Klokke, der maaler 25 Fod forneden og som aldrig maa biuges. Solen vilde gaa ned om 1/2 Time, som en Følge deraf var Himlen rød, Seinen ganske blaa endnu og Horizonten brunlig med en let blaa Taage. Jeg saa mig godt om, var i St. Cloud med Øjnene og I Secund efter i Buttes Chaumont og saa i Vincennes. Da jeg kom ned fra Kirken, fulgte jeg Gitteret og kom uden at vide af det ind ad en aaben Dør i en Bygning, hvor Folk løb ind. Jeg lod mig føre og kom hen foran et Par Glas- ruder, hvor der laa nogle Folk og sov. Det